[vc_row][vc_column width=”1/1″][vc_column_text]Af Rikke Bjørnholt Fink[/vc_column_text][vc_column_text]Hvilket medie er bedre til at beskrive filmens historie, betydning og store diversitet end filmen selv? På årets DOX rummer programmet indtil flere metaperler, der hylder sig selv og alt, hvad filmen kan. De tre i denne artikel har hver sin tilgang, hver sin stil og beskæftiger sig med forskellige perioder af filmhistorien. Deres fællestræk er en stor kærlighed til audiovisuel fiktion i alle dens facetter. Fra Mary Pickford til Sylvester Stallone, fra Frankrig til Japan og fra nybølgen til Hollywoods box-office succeser.
Chuck Norris vs. Communism (2015)
I Ceausescus Rumænien var alle medier stærkt censurerede af et nationalt råd. Især kunst, der mentes at have religiøst eller kapitalistisk indhold, kunne fordærve den kommunistiske folkesjæl og måtte for enhver pris holdes nede. Det lykkedes da også meget godt indtil VHS-båndet dukkede op i midt-80’erne. Pludselig blev det muligt at piratkopiere og distribuere først hundreder og siden tusinder af amerikanske film. En hel generation voksede op med Reagan-agtige actionmænd som Rocky og Rambo og alle var de dubbet af en og samme kvinde. Irina Nistors let skingre stemme lå i forgrunden på over 3000 forskellige film, men stort set ingen vidste, hvordan hun egentlig så ud.
Dette er en sjælden feel-good historie fra det rædselsfulde regime, der styrtede sammen i 1989 og et stærkt vidnesbyrd om filmmediets kraft. Mød de mennesker, der smuglede film, som var de det pureste narkotika. Mød også den agent fra det hemmelige politi, der infilterede dem, men som ikke nænnede at stoppe dem, siden han jo så heller ikke selv kunne se film længere. Mød ikke mindst alle de mennesker, for hvem Dirty Dancing (1987), Lone Wolf McQuade (1983) og Top Gun (1986) var et peep hole til en anden verden og en hemmelig fuckfinger til Ceausescu.
Dreams Rewired (2015)
En filosofisk symfoni over opfindelsen af de apparater, der gjorde verden mindre. Telegrafen, telefonen, filmen og fjernsynet fjernede afstand i tid og rum og ændrede hele vores måde at interagere med hinanden på. Denne film er udgjort af arkivmateriale fra både TV, news reels, fiktionsfilm og animationer indsamlet over 8 år. Disse billeder har det til fælles, at de alle sammen på en eller anden måde beskriver menneskets første møde med og brug af et nyt medie. Klippene akkompagneres af et soundtrack, der mixer industrial med ambient og over det hele ligger en vidunderligt poetisk, filosofisk speak bragt til live af Tilda Swinton. Det lyder langhåret, men filmen balancerer fornemt mellem intellektuel grublen og komisk timing. Swintons speak overtager teknologiens stemme med dens besnærende løfter om at man aldrig vil blive alene mere og binder de forskelligartede klip sammen. Massemediernes betydning bragt til live i en både smuk og klog film, der på en og samme tid handler om 1880 og 2015.
The thoughts that we once had (2015)
I den markant mindre tilgængelige ende af skalaen ligger denne film, der med sin løse, associative form kræver en del af sin seer. Den er bygget op omkring citater af den franske filosof Gilles Deleuze i hans værk Cinema I-II. Bag organisering og tilrettelæggelse står den amerikanske essayist Thom Andersen. Som en slags stilistisk hyldest til filmens oprindelige form, skiftes der mellem klip og tavse mellemtekster. Teksterne er som regel enkeltcitater af Deleuze, og der dvæles kun kortvarigt ved et emne, før vi straks er videre. Her behandles store dele eller nogle gange bare detaljer i filmhistorien præcist, humoristisk og temmelig abstrakt. Først dvæles der ved Griffiths brug af nærbilleder, så handler det om komikere, komikerduoer og komikertrioer, og snart skændes mellemteksterne med Hiroshima mon amour (1959). Det vil være en stor fordel at kunne sin tidlige stumfilm og franske nybølge, for intet bliver forklaret i denne film. Kort sagt er The thoughts that once we had en stor gave til dem, der føler sig velkomne i Deleuzes tankeverden og filmens krøllede associationer. Ellers er den bare en ørkenvandring af pseudointellektuelle pointer om gamle film.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]
Kommentarer