[vc_row][vc_column width=”1/1″][vc_column_text]Af Jakob Freudendal[/vc_column_text][vc_column_text]Genre er blevet det store pejlemærke for filmseeren, der bombarderes med umulige valg i mødet med Netflixs massive filmkatalog eller filmfestivalens overvældende program. Når man vælger en genrefilm, har man en klar ide om hvad man får, og det er på den måde sværere at blive skuffet, når man endelig har valgt filmen.
Vælger man en horrorfilm, så forventes der per automatik gys og gru for fuld smadder. Karaktererne behøver ikke at have noget synderligt på hjertet – faktisk er de bare statister i en stor forestilling opført med det særlige formål at skræmme dig.
Sidder du med den slags firkantede forventninger til genrefilmene på CPH PIX, så vil du hurtigt blive skuffet. Du skal vente længe på at få chok i den traditionelle forstand. På dette års program dyrkes nemlig filmene mellem genre og arthouse. Filmene hvor genre ikke bare fungerer som gimmick, men uddyber eller tilføjer til den kunstneriske vision.
Genre og arthouse har fulgtes ad siden filmens første spæde skridt. Den tyske stumfilm Doktor Caligari (1920) er ikke bare en af verdens første horrorfilm, men også en forløber for kunstfilmen med dens ekspressionistiske æstetik og karakterdrevet drama. I programserien Thrills and Kills er det netop denne hybridform, der dyrkes. Tag for eksempel den franske film Raw (2016), der var nomineret i hovedkonkurrencen for bedste nye talent.
Filmen handler om to meget forskellige søstre, der opdager, at de har en fælles interesse, der binder dem sammen og lader dem udvikle et tæt og passioneret forhold på trods af deres forskellighed. Grundlaget for et klassisk drama er lagt – altså, hvis ikke deres nyfundne hobby bestod i at udøve kulørt kannibalisme på deres stakkels medstuderende.
Når den unge teenagepige, Justine, fortærer menneskefingre og ansigter i voldsomme close-ups bliver det intime drama pludselig vendt fuldkommen på hovedet. Vi bliver med det samme hylet ud ad det ellers fuldkomment realistiske univers. Det absurde ved et roligt blussende fransk drama, der pludselig står op i høje flammer af rendyrket gore fremkalder endda latter i biografsalen.
På den måde leger langt de fleste af filmene i Thrills and Kills-serien med publikums forventninger. Filmene placerer sig først inden for en genre, men bevæger sig pludselig ind og ud af mange forskellige genre og stilarter.
Hvor den traditionelle horrorfilm underordner karakterer til fordel for at opnå en bestemt effekt, er det skuespillet, der er i centrum i hybridfilmen. På den måde kan blandingen også være svær at sælge til et publikum – for er det egentlig drama eller horror?
Det spørgsmål viser sig heldigvis overflødigt, når det kommer til festivalprogrammet på CPH PIX. Her er der plads til de skæve film, der ikke lader sig tilpasse den afgrænsede genreboks. Det er på den måde på festivalerne, at kunstnerne, der ikke har lyst til at begrænse sig til bare en enkelt genre, kan komme frem med deres kunstprojekter på det internationale marked.
For selvom det på overfladen virker som om, at arthouse-markedet er i konstant tilbagegang, så kommer der altid til at være et behov for de kunstneriske film, der udfordrer konventionerne. Arthouse-filmene er bare i større grad rykket fra biograferne til festivalerne og nye niche-streamingtjenester som FilmStruck og Mubi, og ligger på den måde ikke mainstream-publikummet så meget på sinde.
Blandingen af arthouse og genre er en interessant måde at åbne publikums øjne for kunstfilmens muligheder. Når man benytter en genre giver det nemlig helt andre muligheder i forhold til markedsføring, end hvis man prøvede at sælge en kunstfilm, der ikke lige så let lader sig definere. Se bare på de intense plakater for Raw, der udelukkende lægger fokus på filmens gore-elementer.
Publikum tror måske, at de ved hvad de vil have, men de ved ikke nødvendigvis hvad de har brug for. Derfor kan det på det kraftigste anbefales at give de kunstneriske film en chance – også selvom de ikke er helt ligesom alt det andet, man kan se i flimmeren.
Der er stadig mulighed for at opleve flere film i Thrills and Kills-serien på dette års festival. Du kan blandt andet se Green Room om punkrockbandet The Ain’t Rights, gyseren Under the Shadow og den sydkoreanske hybridfilm The Wailing. [/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]
Kommentarer