CPH PIX: Danske talenter med hæderlige debutfilm

Af Bjørn Juul Andersen

CPH PIX har i år virkelig gjort meget ud af at præsentere festivalpublikummet for de nye, uprøvede talenter i dansk film – og både hovedkonkurrencen ’New Talent Grand Prix’ og selvfølgelig serien ’New Danish Talent’ er fyldt med spirende danske filmskabere, hvis film har verdenspremiere på festivalen.

Ordet har i løbet af festivalens første par dage fået stiftet bekendtskab med tre af disse nye talenter og deres debutfilm: Jeppe Røndes Brigdend, Thomas Daneskovs Eliten og Thomas Jakobsens The Unraveling.

Ingen af de tre vidt forskellige film rammer for alvor plet og skriver sig ind i kongerækken af danske debutfilm som Triers The Element of Crime, Refns Pusher, Flys Bænken og Boes Reconstruction. Men mindre kan jo også gøre det.

Mareridtsagtig meditation

Reklame- og dokumentarinstruktøren Jeppe Rønde åbnede PIX med sin første spillefilm Brigdend – en flot og ekstrem stilsikker, om end en smule rodet, meditation over årsagen til de over 70 uforklarlige selvmord, der har fundet sted i den walisiske by Bridgend fra 2007 til 2012.

Bridgend emmer af visuelt overskud, hvor nogle scener er som taget ud af en Tarkovsky film – på den gode måde.  Men historien om den unge Sara og hendes møde med den kult-lignende gruppe af utilpassede unge, der begår selvmord på stribe, stikker desværre i lidt for mange retninger.

Det klassiske (og meget britiske) who-dunit plot, Saras mareridtsagtige coming-of-age fortælling (med alt hvad det indebær af flirts, festen og forældreoprør) og den meditative artfilm-stemning spænder desværre lidt ben for hinanden. Jeg savner, at Rønde er mere konsekvent i sin måde at fortælle historien på og ikke gaber over for meget.

Dog er filmen et sansebombardement af dimensioner, hvor både lyd, cinematografi og klipning går op i en højere enhed. Se filmens visuelt (og auditive) overdådige afslutning, og I ved, hvad jeg mener. Bridgend er en enorm stærk og stilsikker debut af Rønde, der med en mere fokuseret fortælling virker til at kunne skabe stor filmkunst i et internationalt format.

Spraglet forfatterportræt 

Den autodidakte Thomas Daneskov bragede frem på den danske filmscene, da han sidste år storsejrede til EKKO Shortlist Awards med sin kortfilm Ud, spring over, ind fra 2013. I fredags var der så verdenspremiere på hans første spillefilm, det mere dystre forfatterportræt Eliten.

I Eliten følger vi forfatteren Carl, der i sin syge fars enorme herskabsvilla sammen med en gruppe kunstnervenner danner et boheme-lignende kollektiv, hvor der bliver drukket, festet og sniffet en masse. Det bliver dog hurtigt klart, at ikke alt er fryd i paradis, og at Carl ikke har fødderne plantet på jorden.

Eliten er en film om den fallerede kunstner, der i sin jagt på succes skubber alle sine nærmeste væk og ender mutters alene i sit eget lille Xanadu. Der er intet nyt under solen, men filmens dyrkelse af det skæve, det spraglede og det impulsive gør den enormt elskværdig, men også meget usammenhængende – og tematisk klinger den en anelse hult.

Det problematiske far-søn forhold og selvrealiserings-tematikken går igen fra Ud, spring over, ind, og det er med Eliten tydeligt, at Thomas Daneskov med sit meget levende filmsprog et fokus på de skæve eksistenser er et stort og spændende talent. Især hvis han får lidt flere penge at gøre godt med.

Effektivt gys

Den danske genrefilm er som småt ved at vågne op til dåd. Varulvefilmen Når dyrene drømmer og monsterfilmen Dannys Dommedag udkom begge i 2014 – og nu er det så blevet tid til at prøve kræfter med slasher-genren i form af Thomas Jakobsens effektive, men også enormt forudsigelige, The Unraveling, der havde verdenspremiere på PIX i lørdags.

Thomas Jakobsen er et helt uskrevet blad i den danske filmandedam. The Unraveling er da også er lavet for (meget få) amerikanske penge og er optaget i USA udelukkende med amerikanske skuespillere. Det klichéfyldte og hamrende usammenhængende plot om den forlovede junkie Michael, hvis virkelighed begynder at smuldre efter en af hans venner brutalt bliver myrdet til sin egen drengerøvs-polterabend i den amerikanske natur, er ikke noget at råbe hurra for.

Man er fløjtende ligeglad med både Michael og hans enormt bøvede venner, hvis replikker det meste af tiden er direkte grinagtige. Og selv et lidt søgt plottvist i filmens afslutning kan ikke redde filmen fra at fremstå skabelonagtig, primitiv og hamrende uoriginal.

Men det med at få folk til hoppe i sæderne med effektive og veludførte gys, det kan Thomas Jakobsen. Flere gange fløj man op i sædet, selvom man udmærket vidste, at der måtte være et chok rundt om hjørnet – og Jakobsen virker til at have styr på sit håndværk. Filmen er forudsigelig, irriterende men også underholdende og forfriskende med sit rendyrkede fokus på gyset.

Giv manden et solidt og knap så højtideligt manuskript og lad os se, hvad han kan udrette. Jeg er i hvert fald fortrøstningsfuld.

Ingen af de tre danske debutanter imponerer for alvor i deres første spillefilm, men ikke alle begår en Citizen Kane i første hug, så lad talenterne prøve sig lidt af – det gør deres debutfilm sig i den grad fortjent til.

Eliten bliver vist d. 14/04 kl. 21.30 i Grand, The Unraveling bliver vist d. 19/04 kl. 21.30 i Cinemateket. 

Kommentarer