[vc_row][vc_column width=”1/1″][vc_column_text]Af Tilde Søgaard Carlsen[/vc_column_text][vc_column_text]
Hvad stiller man op imod den religiøse radikalisering og fundamentalisme? Eller hvad med racisme og flygtningekrise? Det er aktuelle diskussionsemner og seriøse problematikker; og det er noget, der ligger folk på sinde overalt i verden. Derfor giver det også kun god mening, at CPH PIX har valgt at gribe fat i disse problemstillinger og smide dem på programmet under dette års filmfestival.
Og der er flere måder at gribe seriøse emner an på: Det kan være den barske realisme med tårevædede og angstprovokerende scener, hvis formål fremstår som en løftet pegefinger til afskræk og foragt for de overværende. Men man kan også gå i den modsatte retning; gøre det tunge lettere at fordøje med en varm stemning og en sprød humor. Begge tilgange repræsenteres på PIX, og jeg er dykket ned i et par.
The Student
Forestil dig en fundamentalist: Hvordan ser vedkommende ud? Det er næppe en skikkelse iført en orange munkekåbe, og ej heller en sort kåbe med en hvid præstekrave. Antageligvis vil det snarere være en lang- og krølskægget mand med turban, der dukker op på nethinden hos de fleste. For det er frygten for den islamistisk ekstremistiske terror, der oftest vendes tilbage til i en dansk og vestlig sammenhæng.
Og ikke, at terrorfrygten er forkert, eller at det ikke er forståeligt; men desværre er islamistisk fundamentalisme langt fra det eneste eksempel på religiøs ekstremisme. Det er nemlig et verdensomspændende problem, der omfatte flere religioner; og måske særligt derfor, gør Kirill Serebrennikovs film The Student (2016) sig interessant — og ikke mindst alvorligt aktuel.
The Student omhandler den unge mand, Veniamen (Pyotr Skvortsov), der lader sig fordybe i den kristne tro og overbevise om, at Biblens ord er lov. Men skulle det være et problem? Og er næstekærligheden ikke kristendommens hellige gral? Men Veniamen er fundamentalist; og som frygten er for den islamistiske ekstremisme, får hans religiøse radikalisering fatale konsekvenser for hans omgivelser og medmenesker. For som Guds discipel vier han sit liv til den himmelske fader og Biblens ord og ikke mindst ønsket om at omvende alt og alle.
The Student’s seriøse tema behandles med alvor og seriøsitet. Men alligevel overraskes man gentagne gange over et smil, der sniger sig frem på ansigtet under de umiddelbart rynkede bryn. Og ofte aktiveres grinet måske netop af foragt; når man ikke ved, om man skal grine eller græde. For det fremstår absurd, ekstremt og grotesk; når en skoleinspektør finder ræsonnement i, hvad en fundamentalist remser op af forhistoriske, voldsopfordrende, bibelske skrifter. Og særligt komisk, når Veniamen påkalder Gud i sin stålsatte overbevisning om, at han derigennem vil kunne kurere den stakkels Grigoriy (Aleksandr Gorchilin), hvis ene ben er kortere end det andet.
Men det er også seriøst, og det er alvorligt. For religiøse som etiske overbevisninger kolliderer i et moderne samfund og slår tvivl omkring, hvad der er rigtig og forkert. Og frygteligst er tvivlen omkring, hvorvidt Veniamens frihedsrøvende og voldelige handlinger rationelt kan begrundes og undskyldes. Måske han slet ikke er et forfærdeligt menneske – måske han sågar er en martyr. For han handler efter sin bedste overbevisning og kun med ønsket om at gøre det rigtige; at få menneskene og Jorden til at være, som Gud havde tænkt og skabt dem. Og så er det blot i troen på, at målet helliger midlet, at hans forkastelige træk træder frem.
Welcome to Norway
Ude midt i ingenting, hvor omgivelserne er rå sne og norsk natur, ankommer 50 asylansøgere til “Norges fineste hotel”; et faldefærdigt skur på to etager, hvor dørene mangler, og strømmen går. Kan man byde folk det? Hvis folket kommer fra lerhytter og ørkentelte, er det så ikke den rene luksus? Det er i hvert fald den racistiske Primus’ (Anders Baasmo Christiansen) holdning til tingene, når han byder flygtningene velkommen til Norge og deres nye liv.
Desværre går intet som planlagt, og for at Primus skal få sin statsstøtte behøver han flygtningenes og sine venners hjælp til at få bostedet til at fremstå beboeligt. Dette resulterer i en ukendt nærkontakt med de “mørke” og en ny erkendelse for Primus, der først i det voksende kendskab til de fremme indser sagens alvor. For Primus er i høj grad forblændet af sine fordomme. Og komisk bliver det, når han konfronteres med alle de andre fordomme, som flygtningene har mod hinanden — hvad end de er geografisk eller religiøst begrundede — og han må indse, at flygtninge ikke bare er én samlet gruppe mørke mennesker fra Afrika.
‘Flygtningekrise’ blev for alvor inkorporeret i det danske sprog sommeren sidste år, da motorveje blev spærret, og flygtninge måtte stå i kø for at komme over den tyske grænse til Danmark. Så der er meget at nikke genkendende til i Rune Denstaad Langlos Welcome to Norway (2016); og selvom flygtningekrisen for alvor var et problem, der synliggjorde sig i Danmark for et år siden, er det langt fra blevet afhjulpet endnu og er stadig et politisk aktuelt dilemma.
Måske er det netop pga. sagens aktualitet, at Langlos har valgt at gribe den an med så megen hjertevarm humor og kærlighed. For det er en sag, der kan splitte vandene og bringe pisset i kog, men så længe det bare er for sjov, er det vel okay? Det samme gælder for de racistiske fordomme, hvor alle står for skud; og hvis nogen bliver udstillet, må det være den ignorante blegfis til Primus — men hans uvidenhed gør ham nu også lidt “dum-sød”, og så bliver han heldigvis også klogere. Og ikke mindst er det en politisk korrekt film med et budskab om åben- og hjælpsomhed.
Det er endnu uvist, hvad præcist vi skal stille op med disse problemer. For det er problemer, men deres synlighed drukner måske i en hektisk hverdag og dagligdagsproblemer. Derfor er det anerkendelsesværdigt at skabe film som The Student og Welcome to Norway, der tør tage fat der, hvor det kan gøre ondt — hvad end det så gøres i ramme alvor eller med en sarkastisk distance.
Både ‘The Student’ og ‘Welcome to Norway’ kan opleves på PIX den 7. november; henholdsvis kl. 17:00 i Edison og kl. 19:00 i Dagmar Teatret. [/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]
Kommentarer