Kategori: Anmeldelse
-
TSUMU – WHERE DO YOU GO WITH YOUR DREAMS?: Jeg er så glad for, at du eksisterer
“Deres tilværelse gennemsyret af tvivl. Der er ingen lette svar i Tasiilaq. Heldigvis hersker der ingen tvivl om, at Tsumu er en underskøn udforskning af den ungdom, der ofte kun optræder som en statistik i danske medier.”
-
INTO THE ICE: Underskøn dommedagsprofeti
“Det er en melankolsk skønhed, som Into the Ice afbilder, for menneskeheden er ved at ødelægge den. Jason Cox fortæller, at man holder op med at kunne sove godt om natten, når man opnår hans og medforskernes indblik ind i klimaforandringerne.”
-
KAPTAJNENS HJERTE: Lavet af stål og tegnet med kul
“Når kaptajnen vender tilbage til fast jord med en afsluttet karriere som kaptajn, undres han over, hvorfor han ikke får noget ridderkors og bliver glemt af sin omverden. Svaret er måske, at de bombastiske begivenheder i hans liv nok var gode på tabloid-forsiderne, men ikke så mange andre steder.”
-
NATTENS ENDE VR: Virtuel filmmagi
”Det er så effektivt, at man flere gange får lyst til at række ud efter Josef, lægge en hånd på hans knæ og trøste ham.”
-
LICORICE PIZZA: PTA er tilbage – og han har aldrig været sjovere eller blødere
”Anderson har prioriteret nostalgi, skæve karakterer og søde, ligegyldige øjeblikke over den egentlige historie. Filmen er en kærlighedserklæring til 1970’ernes forstads-Los Angeles før noget andet.”
-
SPEAK NO EVIL: En sadistisk og dybt ubehagelig dansk gyserthriller
“Tafdrup-duoens nyeste film får ikke gåsehuden til at springe frem eller hænderne til at sidde oppe foran ansigtet i forberedelse på det næste jumpscare. Men filmen er gennemsyret af et slags intenst ubehag, der får dig til at sidde uroligt i dit sæde – uden du nødvendigvis helt ved hvorfor.”
-
STUDIO 666: En besat Dave Grohl redder ikke Rock’n’Roll
”Hvis man, som undertegnede, ikke helt kan kalde sig en stor fan af hverken Foo Fighters eller rock generelt, bliver det nok ikke til den store filmoplevelse. For selvom Studio 666 i første omgang er en komisk gyserfilm, så er det svært at adskille filmen fra bandet.”
-
JEEN-YUHS: Et uperfekt portræt af en uperfekt kunstner
”At Coodie Simmons først nu, 24 år efter han begyndte at optage Kanye West, udgiver den her dokumentar er et vidne om en rørende perfektionistisk tilgang, som nok mest af alt bunder i en dyb gensidig respekt og et gammelt venskab, der ønskes at blive æret på bedst mulig vis.”
-
THE LOST DAUGHTER: Et intimt portræt af en unaturlig mor
“Leda er hverken den kærlige moderfigur eller et skurkagtigt monster, men et fuldendt og på nogle måder dårligt menneske, vi selv får lov at tage stilling til.”