Ordet – Tidsskrift for Film og Medier
Tidsskrift for Film og Medier
På trods af den eventyrlige præmis er der alvorlige temaer på spil i I Kill Giants, og det er ikke en film for de allermindste. Det står hurtigt klart, at vi nok er vidner til noget, der foregår inde i Barbaras hoved, og hendes eskapistiske tendenser (der er så omfattende, at hun nærmest er en miniatureudgave af Don Quixote) har åbenlyst rod i noget mere urovækkende end kedsomhed. Det er således en film, der har mere til fælles med Pans Labyrint (2006) end Alice i Eventyrland (2010).
Læs mere
Det lader til, at Ant-Man and the Wasp ikke har lært specielt meget af forgængerens fejltrin. Alt for meget spilletid spildes på jokes, der bare ikke fungerer. Det er trættende at skulle trækkes igennem, og det går ud over de følelsesladede scener; ingen scene må blot være seriøs og reelt betydningsfuld.
Læs mere
“Lige som Westworld stod klar til at slå sig løs med tydelige skurke, helte og antihelte i en konflikt om parkens og robotternes skæbne, vælger den at vedligeholde mystikken.”
Læs mere
“Kan du huske den scene fra Kejserens Nye Flip, hvor Kronk fortæller om ”giften til at dræbe Kuzco, altså giften til Kuzco, Kuzcos gift”, som om han prøver at nå et vist antal ord eller anslag? Det er lige det, serien ender med at minde om.”
Læs mere
“Filmens fundamentale optimisme kæmper konstant mod virkelighedens barske realiteter. Og det er en fandens vigtig historie at fortælle—at der er håb, at man har et valg, at man godt kan vælge friheden.”
Læs mere
“Arto Halonens nye spillefilm Skytsenglen, der i øvrigt er engelsksproget, er en historie, som bestemt har potentiale til at blive en udmærket film, hvis produktionen havde været ordentligt eksekveret. Det må dog ikke siges at være tilfældet for Halonen”
Læs mere
Ed Helms, som vi kender fra Tømmermænd filmene, er sit sædvanlige sjove jeg, mens Jon Hamm og Jeremy Renner får en super god chance for at brillere i komedie-genren, som de ikke er så vante til.
Læs mere
“Stille og roligt tager ondskaben dog over og sidste halvdel bliver for alvor uhyggelig og serverer nogle ubehageligheder, der tvinger sig ind på nethinden og nægter at give slip.”
Læs mere
“Vi hører om alle de nye karakterers baggrund – en tyv, en smykkeforfalsker, en hacker, en designer, en altmuligmand og de to ledere, Debbie og Lou. Der mangler bare det dér lille, sidste pift, der kunne gøre det mere vildt.”
Læs mere
“Hvis man tænker på film om homoseksuelle, er de sjældent lykkelige. Homoseksuelle karakterer dør oftere, end de får en happy ending. Det er ved at ændre sig gradvist, men denne tendens holder desværre stadig mainstreamproduktioner i sit jerngreb.
Derfor kunne jeg ikke være mere lykkelig over eksistensen af Love, Simon.”