[vc_row][vc_column width=”1/1″][vc_column_text]Af Signe Lilja[/vc_column_text][vc_row_inner][vc_column_inner width=”3/4″][vc_column_text]Camp X-Ray ligner måske ved første øjekast en melodramatisk culture-clash film. Det er den på nogle måder også, men samtidig oser den af hjerte og filmisk intelligens.
Amy Cole (Kristien Stewart) er nyudklækket fra militærtræning og skal for første gang udenfor USA’s grænser og til Cuba. Hun skal ikke på solskinsferie, men derimod udstationeres på Guantanamo basen, hvor der otte år efter 9/11 stadig er ’tilbageholdte’ fanger fra 2001. Amy er ivrig efter at vise sit værd og lærer allerede første dag, at det at få en flækket læbe og blive spyttet i ansigtet er en del af hverdagen.
Den vigtigste del af arbejdet består ikke i at holde fangerne indespærret, men i at holde dem i live. Derfor skal der hvert tredje minut holdes øje med, om fangerne har begået selvmord. Det er på disse suicide-watches, at Amy gør sig bekendt med den engelsktalende fange 471, Ali (Payman Moaadi), der engagerer hende i samtale, mens hun kører en bog-vogn rundt i celleblokken. Det bliver et memorabelt første møde, da Ali forklarer hende, at han i to år har ventet på den syvende Harry Potter bog og er ved at blive sindssyg, fordi han ikke ved om Snape er god eller ond. Der er svagt kafka-esque, men hans desperation rammer lige i mit barndomshjerte.[/vc_column_text][/vc_column_inner][vc_column_inner width=”1/4″ el_class=”facts”][vc_column_text]ANMELDELSE AF:
Camp X-Ray[/vc_column_text][vc_column_text]ORDET SYNES:
[/vc_column_text][vc_column_text]PROD. ÅR:
2014[/vc_column_text][vc_column_text]INSTRUKTØR:
Peter Sattler[/vc_column_text][vc_column_text]LAND:
USA[/vc_column_text][/vc_column_inner][/vc_row_inner][vc_column_text]Filmen centrerer sig om Amy og Ali’s forhold, som hele tiden balancerer på en tynd line af tillid. Amy får tidligt at vide, at det er vigtigt ikke at fortælle fangerne noget personligt. Derfor er scenerne mellem Amy og Ali klart filmens intense og emotionelle kerne. Stewart spiller ud over al forventning, og det er rigtig spændende at se hende i en tomboy hovedrolle. Men det er klart Payman Moaadi, der stjæler billedet. Han formår at give et nuanceret billede af en lettere sindssyg mand, der efter mange års indespærring både kæmper mod systemet, men samtidig er ved at give op.
Filmens instruktør Peter Sattler formår gennem et samarbejde med fotograf James Laxton og klipper Geraud Brisson at opnå en filmisk intelligens, der ophøjer historien fra buddy-drama og virkelig lægger vægt på kulturforskelle og ligheder mellem vagterne og fangerne. Scener med soldaterhonnør klippes elegant sammen med muslimsk bøn, og match cuts mellem Amy alene på sit lille værelse og Ali i sin celle understreger fint, hvordan Amy, ligesom Ali, bliver mere og mere isoleret i rutinen på basen.
Camp X-Ray er en forholdsvis modig og ambitiøs debutfilm, der måske lidt mister luften til sidst. På trods af det kommer den flot rundt om mange af de rigtig store temaer som kultursammenstød, patriotisme, idealisme. Men egentlig bliver den kontroversielle Guantanamo setting bare en baggrund for en historie om følelsesmæssigt, intimt venskab mellem to mennesker, der prøver at komme levende igennem alt det lort, livet nogle gange bringer.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]
Kommentarer