[vc_row][vc_column width=”1/1″][vc_column_text]Af Daniel Hartvig Nielsen[/vc_column_text][vc_column_text]Vi træder nu ind i den sidste uge af BUSTER Filmfestival, der allerede har budt på alsidige filmoplevelser. Men hvordan skruer man en rigtig god børne- og ungdomsfilm sammen? Og er dansk børnefilm virkelig i krise, som blandt andre Politiken har påstået her under BUSTER?
Hvem er det mere nærliggende at spørge om netop dette end en af mændene bag en af dansk børnefilms helt store filmsuccesser sidste år, nemlig Ask Hasselbalch, instruktøren af Antboy. Filmen solgte over 175.000 billetter og fik blandt andet en Robert for ”bedste børne- og ungdomsfilm” i 2013.
Den gode børnefilm
Jeg møder instruktør og filmnørd Ask Hasselbalch på Nimbus Films hovedkontor på Frederiksberg. Her er de netop ved at lægge sidste hånd på traileren til Antboy-fortsættelsen Antboy: Den Røde Furies Hævn, og jeg får som den første lov til at se vidunderet – og hvis den taler sandt, så har vi alle sammen noget at glæde os til! Efter at have set traileren er jeg endnu mere overbevist; Ask må kunne fortælle mig, hvordan man lave en rigtig god børnefilm:
”Min tilgang til film er den samme, om jeg kommunikerer det til børn eller voksne. Jeg ser ikke skelnet som så stort. De bedste børnefilm er dem, som følger voksenfilmens principper, så altså i bund og grund gode karakterer og historier, du kan relatere til” fortæller Ask.
Selvom Antboy-filmene tager hensyn til børnene, så er en af de ting, der trækker filmene op netop, at børnene ikke bliver betragtet som børn:
”Jeg tror, det bliver gode film, fordi vi ikke taler ned til børnene. Børn spejler sig jo også i voksne. Det kan godt være, de ikke forstår de voksnes problemer på samme niveau som de voksne, men de forstår helt klart en masse ting. Da jeg voksede op, havde jeg en hel masse voksenhelte” erindrer Ask.
Men hvordan får Ask så disse elementer ind i sine film:
”Visuelt lagde vi os i den første film meget op ad Steven Spielberg og E.T. ved altid at være i øjenhøjde, altså visuelt i øjenhøjde med børnene. Så vi opfattede hele filmen igennem hovedpersonens øjne. Det var ligesom konceptet i den første film, derved var vi meget tro mod det lidt naive og barnlige univers, uden at vi snakkede ned til nogen” forklarer Ask, men fortæller dog, at i den kommende forsættelse er dette ændret:
”Konceptet med toeren har helt klart været at lave en film, som lignede mere en voksen- end en børnefilm.”
”Men det er enormt vigtigt, man kan relatere til karakterne, så de ikke er flade. Det er det allervigtigste ved en god film” afslutter Ask.
”Der skal 20 fiaskoer til, før der kommer et hit”
BUSTER var ude ved festivalens åbning og fortælle, at der var få danske børne- og ungdomsfilm på programmet i år, og det fik Politiken til at konkludere, at der var krise i dansk børnefilm. Efter at have hørt flere producenter og instruktører ad, konkluderede Politiken, at der ingen prestige var i at lave børnefilm mere i Danmark. De såkaldte ”romertalsfilm” (såsom Far til Fire og Min Søsters Børn) dominerer markedet, men har ingen kvalitet eller format. Men er der krise i dansk børnefilm?
”Jeg synes, at det er noget sludder” siger Ask, der som nævnt stod bag en af sidste års helt store biografsucceser.
”Hvad kendetegner en krise? Jeg vil sige, at hvis alt var noget lort, så havde vi en krise. Men sådan er det jo ikke. Der bliver jo lavet gode film, for eksempel Fjernkongens Rige, som kom tidligere på året, den var skide god” fortsætter Ask.
”Folk glemmer tit, at der skal 20 fiaskoer til, før der kommer et hit. Jeg tror, at det vigtigt ikke hele tiden at snakke om krise, men se på hvad der egentlig bliver lavet. Jeg synes, der er en bred vifte at tilbud til børn og familier. Det handler i det store hele om, at de skal lanceres ordentligt”.
Udover Antboys superhelteappel, så mener Ask, at netop markedsførelsen var en stor del af filmens popularitet:
”Antboys succes skyldes selvfølgelig flere ting. Men mest af alt, at det er en god film, som blev markedsført rigtigt. Vi gjorde meget ud af at markedsføre den som en amerikansk film. Det kan godt være, vi ikke har det store budget, men det behøver vi ikke fortælle nogen. Så vi laver den seje trailer og den seje plakat” fortæller Ask, der mener, at flere danske børnefilm kunne opnå større billetsalg med den rigtige markedsføring eller premieredato.
Ask vil gå så langt som at sige, at markedsførelsen af en film er lige så vigtig som kvaliteten af den:
”Det gælder alle film. Når Dyrene Drømmer havde hundrede procent solgt flere billetter, hvis den havde haft en anden trailer og plakat. De skulle have kørt Twilight på den, også selvom filmen ville noget andet. Det var jo en lille art-house film. Man kan jo mene om den, hvad man vil, men man kunne have fået flere ind at se den ved at lancere den anderledes” konstaterer Ask.
Blockbusterappellen i lanceringen af Antboy løber Ask ikke fra:
”Det nytter ikke noget, man går all in og laver en god film, men ikke får publikum i biografen” pointerer Ask.
”Folk taler hele tiden om romertalsfilm som en dårlig ting. Jeg synes også, der skal være plads til Far til Fire og Min Søsters Børn, og det sjove er, at folk, som omtaler dem som dårlige, tit ikke har set dem, men bare går ud fra det. Jeg har set nogle af dem, og jeg synes, at Min Søsters Børn har et fint grundniveau, når man skal ramme bredt” fortæller Ask, der altså ikke mener, at kritikken er helt berettiget.
Antboy er blandt andet blevet kædet sammen med en bevægelse i skandinavisk film, som kaldes ”Nordic Twilight”, der kombinerer socialrealisme med genretræk. Ask er ganske begejstret for denne tendens, selvom Antboy ikke helt passer ind:
”Jeg synes, det er sejt at være en del af en genrebevægelse, som prøver at rykke ved grænserne for, hvad man kan herhjemme. Det er bare synd, der endnu ikke har været den der film, som har braget igennem inden for gysen. Derfor krydser jeg virkelig fingre for de kommende film Dannys Dommedag og Sorgenfri. Jeg håber, det er godt.”
Så hvis du spørger Ask, er der ikke krise i dansk børne- og ungdomsfilm, og i det hele taget er der noget, som undrer ham:
”Jeg synes, det er underligt at et ord som prestige kommer ind i det her. Folk laver ikke film for prestigens skyld, det er det sgu for hårdt til. Kald mig bare naiv, men folk laver forhåbentlig film, fordi de føler, at de har en historie at fortælle og ikke bare for at vinde en pris. For at være helt ærligt, så er jeg helt ligeglad med, om der er prestige i at lave Antboy eller ej, så længe jeg synes, det er sjovt og sejt” afslutter Ask med et smil.
Antboy: Den Røde Furies Hævn har premiere den 25. december i landets biografer. Men inden da har ungdomsgyseren Dannys Dommedag premiere, nemlig den 9. oktober, og børnefilmen Krummerne – Alt på spil, den 2. oktober. Om danske børnefilm er i krise eller ej er svært at konkludere, men det ser det ud til, at op til flere børne- og ungdomsfilm rammer landets biografer henover efteråret og vinteren – og så må vi lade publikum tale.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]
Kommentarer