[vc_row][vc_column width=”1/1″][vc_column_text]Af Ditte Fiil Ravn[/vc_column_text][vc_row_inner][vc_column_inner width=”3/4″][vc_column_text]Den afdøde actionhelt, grundlæggeren af parkour og lederen af Wu-Tang Clan mødes i den parkour-inspirerede actionfilm Brick Mansions, hvor en politibetjent og eks-kriminel må gå sammen om at stoppe byens narkokonge. I et møde mellem klassiske actionsekvenser og stilfulde parkourstunts, formår filmen at give nogle visuelt spændende og intense scener. Men opskriften på den gængse actionfilm farver manuskriptskrivningen, og filmen bliver desværre aldrig til mere end det.
Filmen er baseret på de franske forgængere District B-13 og District 13: Ultimatum, og instruktøren Luc Besson står bag manuskriptet om den lukkede ghetto Brick Mansions, der huser alle byens kriminelle, samt de laverestående i samfundet. Her står narkohandleren Tremaine Alexander (RZA) som den ubestridte leder, og den retskafne politimand Damien Collier (Paul Walker) ønsker at gøre en ende på hans kriminelle foretagende. Men for at kunne begå sig inden for Brick Mansions bymure, må han gå sammen med Lino Dupree (David Belle), som ønsker at lægge sin kriminelle fortid bag sig. Da Tremaine får adgang til en bombe, der kan ødelægge hele byen, er det op til Damien og Lino at redde Detroit og de forsvarsløse beboere i Brick Mansions.
Parkour-scenerne har noget at byde på
David Belle er en af grundlæggerne af den omtalte bysport parkour, hvor man lærer at bevæge sig hurtigt og effektivt ved brug af omgivelser og sin egen styrke. Han har rollen som Lino i filmen, og har ligeledes koreograferet dens parkour-scener. Dette skinner især igennem i filmens første action scene, hvor Lino flygter fra Tremaines håndlangere ved at hoppe fra lejlighed til lejlighed og fra tag til tag. En bogstavelig talt eksplosiv scene der vidner om opfindsomhed og dygtighed i udførsel. De følgende slåskampe og biljagter er skarpe, overraskende og underholdende. På trods af en hurtig klipning, får vi alle nuancer og bevægelser med, hvilket er essentielt for både forståelsen og filmens underholdningsværdi. Dog bliver bekendtskabet med parkour-teknikken efterhånden lidt for velkendt, og et par scener bliver ensformige. Samtidig lever ingen af de følgende scener helt op til den første, og det er brandærgerligt.
Men det er ikke blot stunts, der bidrager til de spændende sekvenser. Instruktøren Camille Delamarre står her med sin spillefilmsdebut, efter at været filmklipper i mange år. Man fornemmer en vis leg med både klipning og kamera, men ikke nok til det for alvor bliver interessant, som når kameraet hæver sig over byen og vandrer mellem Detroit og Brick Mansions. Den slags små genistreger er dog for sporadiske og for få til at løfte filmen fra den sædvanlige actionfilms anonyme kamera og klipning.
Intetsigende historie og fornærmende twist
Men selvom slåskampene kan indeholde sjove overraskelser, og der måske en eller to gange bliver leet, så er manuskriptet så banalt og intetsigende, at selv den mest hæsblæsende actionsekvens ikke kan veje op for det. Den bliver for forudsigelig og de små afvigelser, der skal give et smil på læben, falder som oftest til jorden. Luc Besson har i replikkerne ikke formået at give filmen nerve, karaktererne relevans eller at gøre deres historie interessant – noget den debuterende instruktør heller ikke har formået. Og selvom filmen kommer med et stort twist mod slutningen, så er det simpelthen så plat, at man nærmest bliver fornærmet over, at de tror sådan en slutning vil blive godtaget.[/vc_column_text][/vc_column_inner][vc_column_inner width=”1/4″ el_class=”facts”][vc_column_text]ANMELDELSE AF:
Brick Mansions[/vc_column_text][vc_column_text]ORDET SYNES:
[/vc_column_text][vc_column_text]PROD. ÅR:
2014[/vc_column_text][vc_column_text]INSTRUKTØR:
Camille Delamarre[/vc_column_text][vc_column_text]LAND:
Frankrig & Canada[/vc_column_text][/vc_column_inner][/vc_row_inner][vc_column_text]Idéen om Brick Mansions som en parkour-action film er forfriskende, men der er langt fra idé til færdigt produkt. Den dårlige udførsel skyldes mere end noget andet, at manuskriptet ikke er udfordrende nok, og desværre ikke kan reddes af ellers fængslende actionsekvenser, som både i stil og udtryk fungerer. En gedigen actionfilm der havde potentiale til at blive mere end blot det.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]
Kommentarer