[vc_row][vc_column width=”1/1″][vc_column_text]Af Simone Korfix Lindgreen[/vc_column_text][vc_row_inner][vc_column_inner width=”3/4″][vc_column_text]Hvis du også troede, at babyer bliver lavet når en mand og kvinde… I ved, hvad jeg mener. Så er det ikke helt sådan, det foregår, ifølge filmen The Boss Baby. Der bliver i stedet etableret den skæve præmis, at der i virkeligheden findes en babyhimmel, hvori babyerne bliver lavet og får en sut og ble på, før de dumper ned til forældrene. Men ikke alle babyer bliver ”født”; de babyer, som ikke griner, når de bliver kildet i himlen, bliver i stedet til Boss Babyer, som arbejder i himlens administrative afdeling. Da man i babyhimlen begynder at frygte, at hundehvalpe får mere opmærksomhed end babyer, bliver hovedkarakteren Boss Baby sendt ned til jorden på en hemmelig mission. Og så går den ellers derud af med platte jokes, et hullet handlingsforløb og kedelige klichéer.
Det helt centrale problem med The Boss Baby er, at hele filmens præmis simpelthen er en dårligt udført og dum idé. Når en film omhandler noget så fjollet som en baby med voksenstemme, som holder møder med andre ”boss babyer”, så er der et skrigende behov for et sammenhængende, opfindsomt og gennemarbejdet narrativ. Ellers kommer det til at virke plat og åndsvagt – og det er lige præcis den følelse, man sidder med efter The Boss Baby.
The Boss Baby er en selvfølgelig en rendyrket komedie, så nogle gange er narrativ struktur og troværdig kausalitet ikke så nødvendigt – så længe den er sjov. Det er den bare ikke. Okay, en baby klædt ud i jakkesæt, som taler om aktiemarkedet og vigtige memoer er morsomt i sådan cirka 1 minut, men det kan absolut ikke bære en hel film. Filmen stinker i stedet langt væk af dovne manuskriptforfattere, som prøver at leve på idéen om, at en boss baby er sjov hele filmen igennem.[/vc_column_text][/vc_column_inner][vc_column_inner width=”1/4″ el_class=”facts”][vc_column_text]ANMELDELSE AF:
The Boss Baby[/vc_column_text][vc_column_text]ORDET SYNES: 
[/vc_column_text][vc_column_text]PROD. ÅR:
2017[/vc_column_text][vc_column_text]INSTRUKTØR:
Tom McGrath[/vc_column_text][vc_column_text]LAND:
USA[/vc_column_text][/vc_column_inner][/vc_row_inner][vc_column_text]På den visuelle side klarer filmen sig markant bedre. Der opstår nogle finurlige og egentlig rigtig fine billeder, fordi Tim (Boss Babys storebror) ofte lever i sin egen børnelegeverden. Det giver filmen mulighed for at skeje lidt ud og vise os et ninja-, sørøver- eller jungleekspeditionsunivers, som er ganske flot. Problemet er bare, at de ikke rigtig får koblet de her scener fast til filmens overordnede historie, så det kommer til at føles enormt fragmenteret.
Med både Madagaskar (2005) og Megamind (2010) i sit bagkatalog er der ikke nogen tvivl om, at Tom McGrath kan finde ud af at lave animationsfilm, som får hevet såvel børn som voksne i biffen. Desværre har han efterladt sin opfindsomhed og humoristiske sans hjemme på natbordet, da The Boss Baby skulle instrueres. Det er i stedet endt med et håbløst forsøg på at sy et genstridigt plot sammen, som er blevet lappet hist og her med nogle halvdårlige patetiske jokes.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]
Kommentarer