Af Tilde Søgaard Carlsen
For hundrede år siden fik den internationale kvindekamp en fast dato, om end kampen har fundet sted både før og siden. Den ottende marts kan vi derfor fejre de kvinder, der trodsede patriarkatet og turde råbe højt, så også kvinder kunne få en stemme. Hundrede år efter er der stadig kvinder på barrikaderne, nu under nye slagråb og med hashtags som våben, men som alle kæmper for lige vilkår på linje med mænd.
Bombshell – Opgørets time er baseret på den sande historie om de tapre kvinder på den amerikanske og radikalt republikanske nyhedskanal Fox News, der tilbage i 2016 stod frem og anklagede tv-direktøren Roger Ailes for seksuel chikane. I filmen følger vi tre kvinder, der i kampen for deres individuelle anerkendelse alle bliver ofre for samme sexistiske magtudøvelse: de to veletablerede Fox-frontfigurer Megyn Kelly (Charlize Theron) og Gretchen Carlson (Nicole Kidman), samt den unge og ambitiøse Kayla Pospisil (Margot Robbie). Megyn og Gretchen kæmper for at beholde deres job og position på sendefladen, mens Kaylas største drøm er at nå op i deres liga som tv-vært på Fox.
Filmen er skrevet af Charles Randolph og har mange lighedstræk med The Big Short (2015), som han i øvrigt vandt en Oscar for. Dialogen er både kæk og kvik og ikke mindst velleveret af et forrygende cast. Filmen får en snert af heist i form af et ensemblelignende karaktergalleri, komiske replikker samt komplotlignende planer. Fakta og fiktion blandes ved hjælp af rekonstruktioner og arkivklip fra datidens begivenheder, hvilket virker både autentisk og chokerende. Særligt når selveste Donald Trump bliver indblandet og får en central rolle i kraft af sit kritiske kvindesyn, hvilket atter sætter spørgsmålstegn ved hans præsidentembede.
Der er en klar agenda til stede, som man bliver præsenteret for fra kvindernes perspektiv. I en scene får vi eksempelvis indsigt i en kvindes tanker, da hun under et møde med sin mandlige chef på allerhøfligste vis afviser hans perverse bejleri, mens hendes tanker siger de ord, hun bør, men som hun ikke kan få sin mund til at sige. Trods scenens alvor fremstår den forceret morsom. Den er et eksempel på, hvordan filmens forsøg på at underholde til tider spænder ben for dens budskab. Historien og karaktererne mister substans, og de ellers standhaftige kvindekarakterer med ben i næsen og rappe kæfter får ikke den slagkraft, som de fortjener.
Der er fart over feltet fra start af, og det er underholdende – det meste af tiden. Bombshell har mange jern i ilden, og det kommer desværre til at demilitarisere den reelle kvindekamp, der i stedet burde blive udrustet med modet og viljen til at blive taget seriøst. Vi får både indblik i magtstrukturerne på Fox News, og hvordan indholdet på ingen måde er Fair and Balanced, som sloganet bedyrer, men derimod propaganderer for republikanerne med en hotline til Donald Trump. Filmen er derimod stærkest, når den er ærlig og rå; når kvinder bebrejder sig selv for at være skyld i magtfulde mænds seksuelle udnyttelse og krænkelser, hvilket virkelig viser sagens alvor.
Bombshell sætter fokus på en vigtig historie i nyere tids ligestillingskamp, og den gør det på underholdende vis, så den næppe træder nogen alt for hårdt over tæerne.
Kommentarer