Af Viktor August Mortensen
Det nye år er skudt i gang, og et af de første danske bidrag til filmåret-2026, er noget af det, vi er bedst til – nemlig drama. Og med store stjerner som Trine Dyrholm og David Dencik, ligner Jeanette Nordahls Begyndelser (2026) en heftig start på året. Men bliver det danske drama en dyd eller for meget af det gode?
Ane (Trine Dyrholm) og Thomas (David Dencik) skal skilles. De har dog ikke lige fået det fortalt til deres børn. Thomas er ved at flytte sammen med sin nye kæreste, da hans kommende ekskone, Ane, pludselig rammes af en blodprop i hjernen. En blodprop, der efterlader hende lam i dele af kroppen og efterlader Thomas i et stort dilemma.
Med dette dilemma, der ville kunne forbavse selv det skarpeste Mads og Monopolet-panel, er banen kridtet op. Præmissen er dansk drama, når det er bedst. Filmen rummer et unikt, tragisk og yderst umuligt dilemma, der med sit ubehag og uforudsigelighed straks er medrivende. Tematikker er der nok af, og de forskellige aspekter, herunder familie, kærlighed og arbejde, beriger fortællingen.
Fortællingen hjælpes derudover rigtig godt i gang af vores to hovedroller. Den nyskabte dynamiske duo, Dencik og Dyrholm, spiller helt exceptionelt. De to store danske stjerner, der spiller over for hinanden for første gang, er dygtige og medrivende på hver deres måde, men spiller også fantastisk over for hinanden, hvor både kærlighed og skænderi emmer af autenticitet. Også de ofte udskældte børneskuespillere gør en stabil indsats her. Især den ældste datter, Clara (Bjørk Storm), virker troværdig og er mere end bare en kliché teenager.
Denciks portræt af en mildest talt presset familiefar er usympatisk, men også troværdig og Dyrholm imponerer med stor variation i sit spil, for at skildre den effekt blodproppen har på hende mentalt. Hendes præstation er i høj grad fysisk, og det er imponerende, hvor realistisk hendes lammelse portrætteres og anvendes tematisk.
De flotte præstationer fremstilles også smukt af kameraet, der forsigtigt skildrer subjekterne i stille, men detaljerede skud. Gentagende gange anvendes en dørkarm for på smuk vis at iscenesætte isolation og indramme et fokus på det gældende subjekt. Det er den slags sans for detaljer, der hæver dette danske drama over ligesindede.
Udover de flotte kompositioner kan Begyndelser godt have svært ved at skille sig ud på andre punkter. Flere sekvenser minder meget om noget, man har set før, og den anvendte skabelon er ikke nødvendigvis nytænkende. Til tider gentager handlingen sig en smule, og inden man får set sig om, overværer man pludselig det seks-syvende skænderi, der af en eller anden grund altid finder sted i et køkkenalrum. De gentagende scener er med til at få filmen til at føles meget længere, end den egentlig er.
Begyndelser er dansk drama, når det er bedst. Vidunderlige skuespilspræstationer koblet med en unik præmis er med til at cementere denne film som yderst vellykket. Tilføj lækkert kameraarbejde, og du har en film, der, for det meste, skiller sig ud fra en veletableret genre. Til tider kan filmen føles lang og gentagende, men duoen Dencik og Dyrholm trumfer og gør filmen yderst seværdig.