[vc_row][vc_column width=”1/1″][vc_column_text]Af Rasmus Stenbæk Iversen[/vc_column_text][vc_row_inner][vc_column_inner width=”3/4″][vc_column_text]Bag fjendens linjer er en af de film, der med sin titel opsummerer mere eller mindre hele handlingen med ganske få ord. Ugens premierefilm efterlader nemlig sin hovedperson bag fjendens linjer i et Belfast, der er splittet af religiøse og politiske grunde, og så fanger historien ellers an med, hvad der dertil hører af spænding og paranoia.
I 1971 forbereder den unge, engelske soldat Gary Hook (Jack O’Connel) og hans deling sig på at blive udstationeret i Berlin. Kort inde i deres træning bliver deres mission ændret, og de sendes i stedet til Belfast for at dæmme op for IRA’s kombinerede terrorvirksomhed og frihedskamp. 1970’ernes Nordirland var præget af voldsomme konflikter mellem katolikker og protestanter i kampen om at opnå selvstændighed og uafhængighed fra Storbritannien. Selvom soldaterne på ingen måde kender omfanget af den nordirske konflikt, kastets de hurtigt direkte i ilden.
I forbindelse med ransagningen af et hus i en katolsk bydel eskalerer en demonstration så voldsomt, at Gary mister kontakten med sin deling og efterlades alene i det fjendtligt stemte kvarter. Bag fjendens linjer må den unge soldat klare sig på egen hånd i det, der mere ligner en regulær krigszone end en fredelig storby. Jagtet af IRA må Gary nu skjule sig i en by, han ikke er bekendt med. Det lykkes ham at få kontakt til en protestantisk dreng, der hader katolikkerne af et godt hjerte. Han tilbyder hurtigt at hjælpe Gary og sætter ham i kontakt med sin onkel, der tilsyneladende er på myndighedernes side. Efterhånden breder filmen sin fortælling ud til flere af konfliktens parter, og Gary må erkende, at han ikke kan stole på nogen. Parterne har alle skjulte agendaer, og hurtigt viser de katolske oprørere, deres protestantiske modstandere og militæret at være mere sammenfiltret end som så.[/vc_column_text][/vc_column_inner][vc_column_inner width=”1/4″ el_class=”facts”][vc_column_text]ANMELDELSE AF:
Bag fjendens linjer[/vc_column_text][vc_column_text]ORDET SYNES:
[/vc_column_text][vc_column_text]PROD. ÅR:
2014[/vc_column_text][vc_column_text]INSTRUKTØR:
Yann Demange[/vc_column_text][vc_column_text]LAND:
Storbritannien[/vc_column_text][/vc_column_inner][/vc_row_inner][vc_column_text]Hårdt såret må Gary lade sig hjælpe af en læge, der bringer ham i midlertidig sikkerhed. IRA får imidlertid hurtigt nys om hans skjul, og i filmens finale må alle parterne skiftevis bekende kulør i deres jagt på Gary og kamp mod hinanden.
Med Bag fjendens linjer debuterer den fransk-engelske instruktør Yann Demange med en effektiv og elementært spændende thriller. Helt fortjent kommer filmen til Danmark med hæder og rosende ord fra både diverse festivaler og anmeldere verden rundt, og så er det i øvrigt ganske forfriskende at se en film, der foregår uden for Hollywoods sædvanlige comfort zone. Nok er konflikten i Nordirland før blevet skildret med film som Bloody Sunday (2002), In the Name of the Father (1993) og The Wind That Shakes the Barley (2006), men der er som regel langt mellem snapsene.
Bag fjendes linjer er med god grund optaget med et ekstremt bevægeligt og håndholdt kamera, sandsynligvis med Paul Greengrass’ hektiske kameraføring som det oplagte forbillede. Effekten er både velvalgt og vellykket, og i visse scener måtte jeg virkelig stramme mig an for at opfatte begivenheders gang – præcis som vores hovedperson Gary. Størstedelen af handlingen udspiller sig om natten, hvilket giver Demange anledning til at optage sin film i nærmest gullige billeder med masser af skygger og mørklagte flader, der æstetisk fremstår fremragende.
Hovedrollen Gary varetages på forrygende vis af den lovende Jack O’Connell, hvis navn man roligt kan skrive sig bag øret. O’Connel har allerede modtaget ros for sine roller i bl.a. This Is England (2006) og Starred Up (2013), og til januar kan man opleve ham i Angelina Jolies instruktørdebut Unbroken. Desværre bliver forsøget på dybdetegningen af karakteren Gary for kalkuleret og søgt, men det ændrer ikke afgørende på filmens facit. Bag fjendens linjer er en thriller, der hæver genren over det gennemsnitlige og et effektivt paranoia-ridt.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]
Kommentarer