Ordet

“Tilskueren er fastholdt hele vejen igennem i en flot fortalt historie, der bærer præg af sort humor og seksuelle undertoner – en hyldest til fantasien og dens muligheder.” – Emilie Fabricius Hacke

“Der er monsterfilm for alle pengene, hvor der hverken holdes tilbage med CGI-effekter, ødelæggelser eller strygere. Når vinderen er kåret sidder man dog lidt utilfreds tilbage. Filmen får ikke forløst første halvdels familietragedie da actionbraget i sidste halvdel tager overhånd. Til gengæld er det episke opgør mellem de kæmpe monstre det hele værd.” – Amanda Normann Stourup

Bedst som menneskeheden troede sig sikker kommer Godzilla tilbage og vælter højhuse som byggeklodser. Men det er nu ikke fordi han ikke kan lide mennesker – tværtimod, han har bare brug for plads til at beskytte os fra andre monstre. Nogle gange, i hvert fald. Bjarke har været en tur i arkivet for at finde alt, du har brug for at vide om den japanske superøgle.

Med et remake i sigte og utallige rip-offs bag sig er Rosemary’s Baby noget nær et kulturfænomen: En gyser, der løftede genren fra drive-in b-film til Oscarvindende filmkunst, og katapulterede instruktør Roman Polanski fra euro-auteur til Hollywoods magtelite. I år er det 46 år siden, den havde premiere, er en moden alder for en gyserfilm. Har genrens eskalerende chokeffekter gjort os immune over for denne sataniske skrækfortælling, eller er den lige så uhyggelig, som den altid har været? Daniel giver den et eftersyn…

“De overflødige scener opvejes på bedst mulig vis af den improviserede ping-pong, leg med klipning og de super veludførte og visuelt lækre musik- og festsekvenser” – Emilie Fabricius Hacke

“Det er en fryd at se de to franske veteraner så nederdrægtigt frarøve hinanden værdigheden, og Polanski styrer kampen som en rutineret boksedommer” – Niels Jakob Kyhl Jørgensen

I anledning af A Thousand Times Good Night ser Ditte nærmere på en af krigsjournalistiskkens kvindelige koryfæer: Martha Gellhorn, en pioner der den dag i dag er bedre kendt som Ernest Hemingways ekskone.

“Genreblandingen giver blod og action men også sløv romantik og et forudsigeligt og splittet plot. For små 2000 år siden lagde vulkanen Vesuv byen Pompeji i ruiner, og denne film formår langt fra at rejse den på ny.” – Daniel Hartvig Nielsen

“Poppe rammer plet på de fleste planer. Familieidyllen i de irlandske fjelde står over for døden, ødelæggelsen og ensomheden i de krigsramte områder. Rebecca er en eksistens, der ikke forstår at udfylde tilværelsen med hverdagsbanaliteter. Hun er fanget i en spiral, hvor valget ikke længere er hendes eget.” – Stine Bergrud Westerlin

“Historien kunne sagtens have været fortalt uden rockstarglamour, der blot medvirker til at karikere begivenhederne. Det bliver ligefrem pinagtigt komisk, når Trine Dyrholm og Michael Persbrandt bryder ud i duet.” – Cecilie Egholm Tonnesen