Af Martin Lundgaard Pedersen
Adskillige helikoptere toner frem på en rødglødende himmel akkompagneret af Wagners letgenkendelige The Ride of the Valkyries (1856). Maskingeværerne er violinen, bomberne de dundrende trommer. Ubevæbnede vietnamesiske børn og kvinder løber i rædsel for himlens røst. Soldaterne omklamrer skælvende deres våben, men ser magtesløse ud mod kamphelikopternes tunge artilleri. ”Do they ever give up?” gnægger den karismatiske og kugleskøre Lieutenant Colonel Killgore (Robert Duvall). Få minutter efter står himmel og jord i ét med napalm og død.
Apocalypse Now (1979) er i anledning af filmens 40-års jubilæum blevet restaureret og genudgivet. Filmens ikoniske scener står skarpere end nogensinde, og det frygtindgydende, tranceagtige klimaks ved Oberst Kurtz’ (Marlon Brando) tempel er blot intensiveret yderligere ved forbedringen af filmens lyd. Der er ingen tvivl: Francis Ford Coppolas ubestridte mesterværk står stadig som en absolut mastodont inden for krigsfilm.
Selve produktionen af filmen tilbage i 1979 forløb nærmest apokalyptisk i sig selv. 16 måneders helvede i Filippinernes sumpe og skove gav ophav til trusler om selvmord fra mesterinstruktøren selv, ligesom hovedrolleindehaveren Martin Sheen fik et hjerteanfald på settet. Adskillige scener blev udeladt i den oprindelige version, men i 2001 blev Apocalypse Now: Redux (2001) udgivet. Redux tilføjede 49 minutters skrottede scener, der dog ikke tilfredsstillede Coppola til fulde. Det har affødt den biografaktuelle, endegyldige Apocalypse Now: Final Cut. 20 minutter fra Redux-versionen er fjernet, billederne er renoveret til 4K ultra-HD og lyden optimeret til nutidens standarder.
Selve handlingen er dog stadig den samme. Den retningsløse og krigshærgede efterretningsofficer Benjamin L. Willard (Martin Sheen) sendes på en mission for at dræbe en vigtig og hyldet oberst, der er gone rogue. Den gale oberst Kurtz har skjult sig i Cambodjas jungle, hvor han med sin egen hær af indfødte leger gud. Kurtz er krigens ondskab, menneskets ultimative hybris, og en blanding af guddommeligheden og vildskaben, der ligger dybt indlejret i menneskets mørkeste afkroge.
Krig har aldrig været smukkere end gennem fotograf Vittoria Storaros kamera. Hvert eneste billede er hypnotiserende harmonisk, og lyssætningen ligeså. Oberst Kurtz’ skyggefuldte ansigt og overjordiske autoritet fremstår knivskarpt i restaureringen, og napalmens distinkte lugt, som Killgore naturligvis elsker, kan nærmest fornemmes i biografsalen.
Trods 20 minutters reduktion i spilletid sammenlignet med Redux-versionen føles Apocalypse Now: Final Cut til tider for lang. En pludselig overnatning ved en fransk plantage virker mere afbrydende end inciterende, og den medfører, at man for en kort stund trækkes ud af den tranceagtige tilstand, man netop befandt sig i. Ret skal dog være ret: Scenen ved den franske plantage føles kun uskarp, fordi alt andet i filmen er mesterligt.
Selv 40 år efter udgivelsen holder krigsfilmen på alle parametre. Produktionshelvedet, som Coppola, Brando og Sheen med nød og næppe overlevede, skulle eftertiden vise sig at have affødt et af de vigtigste og mest mesterlige filmværker i vor tid. Apocalypse Now: Final Cut er grusomt underholdende og fantastisk frygtindgydende. Den vil for evigt stå sømmet fast som en påmindelse om det helvede, der udspiller sig, når mennesket forsøger at lege krigsgud.
Kommentarer