Alternative julefilm: Når sneen bliver blodrød, pisgul eller kulsort.

[vc_row][vc_column width=”1/1″][vc_column_text]Af Niels Kristian Bonde Jensen[/vc_column_text][vc_column_text]Vi kommer ikke uden om det. Julen er traditionernes højtid, og traditionerne trives. Både ved middagsbordet, i storcenteret, hos radiokanalerne, i biograferne, og i sidste ende også i filmmagasinerne, står den på glædelige gensyn hele december. Derfor ville Ordet også miste al ære som lødigt filmtidsskrift, hvis ikke vi kom med vores bud på et par alternative julefilm, der skiller sig ud fra den klassiske TV2 kavalkade, hvor hjerterne er store, stuerne varme og sneen ALTID falder hvid juleaften. Vi forsøger dog også at komme et sneskovls-stik dybere, ved at kigge på hvordan julen og alle dens konventioner bliver vendt, drejet og perverteret, til at skabe henholdsvis humor og uhygge i de følgende fire film.

Stangstive julemænd og forfærdelige forældre

Komedien er vel nok den mest anvendte julefilmsgenre, og der er jo heller ikke meget, der samler hele familien som et godt grin foran fladskærmen. Selvom klassikeren Home Alone (1990) introducerer to voldelige indbrudstyve til den sneklædte villavej, og Trading Places (1983) stikker til juletidens oppustede materialisme, er der dog her næppe tale om film, der får bedstemor til at kløjes i risengrøden. Leder man efter julekomedier af den lidt grovere og mørkere skuffe anbefaler Ordet derfor, at man tager et kig på Bad Santa (2003) og The Ref (1994).

Det synes nærmest syndigt ikke at nævne den sorthumoristiske Bad Santa (hvis opfølger Bad Santa 2 stadig kan fanges i biograferne), i forbindelse med alternative julefilm. En kultkomedie, der tager stygt pis på alt hvad man forbinder med julens hyggelige, rare og trygge væsen. I filmen møder vi tyvene Willie (Billy Bob Thornton) og Marcus (Tony Cox), der klæder sig ud som julemanden og hans nisse (Marcus lider af dværgvækst) for at plyndre storcentre om natten. En forretning, der undervejs forkvakles af Willies alkoholmisbrug, sex-afhængighed og selvmordsforsøg. Derudover byder filmen også på rigelige mængder kropsvæsker, vold mod børn og jokes under bæltestedet. Bad Santa kan altså ses som ét stort opgør med juletidens politiske korrekthed og påtagede høflighed. Der er ikke mange ritualer eller klicheer, der ikke bliver vendt på hovedet, tilsølet i pis, eller sparket hårdt i skridtet. Resultatet er et beskidt juleorgie, hvor latteren føles både forløsende og skamfuld. For i sidste ende tør Bad Santa hævde, at vi måske alle sammen nyder at blive taget i røven af storcenterets julemand med hans dyre gavesæk.

I samme tråd er især julens tanker om familiesammenhold, genstand for satire og latterliggørelse i The Ref, hvor den klodsede, men kyniske indbrudstyv Gus (Denis Leary) tager en familie som gidsler, mens hans alkoholiserede partner forsøger at finde en måde at flygte fra politiet på. En gidseltagning der hurtigt viser sig mere vanskelig end først antaget, da Gus ender med at skulle agere terapeut for forældrenes evindelige skænderier, og faderfigur for en umulig søn, der bliver tvunget til at tage i militærskole. Der bliver bandet og svovlet i The Ref, og humoren opstår ved at den dystopiske families voldsomme stridigheder, får Gus med alle hans ugerninger, til at fremstå som den mest sympatiske og julestemningsspredende karakter. Filmen bruger altså julens image som familiens højtid, på en kontrasterende og uortodoks facon. For hvis det at være tvunget til at være sammen med sin familie, er lig helvede på jord, er en ubuden indbrudstyv pludselig som sendt fra himlen.

Mordere på loftet og djævlen i nissehue

Det er altså julens oppustede image og evige traditions-fokus der ofte er genstand for parodi og satire. Samtidig kan julens tanker om hygge og nærhed dog også hurtigt blive vendt på vrangen og skåret over på midten, når der pludselig både anes fodspor og blodspor i den kolde, mørke sne udenfor.

The Nightmare Before Christmas (1993) og Gremlins (1984), er nok blandt de mest kendte eksempler på film, der blander en hyggelig og juleagtig setting, med mere eller mindre frygtindgydende gyserelementer. Her på Ordet vil vi dog gerne fremhæve de to mindre sete (men mindst lige så skræmmende) Black Christmas (1974) og Rare Exports (2010).

Black Christmas anses som en af de første ”splatter-film”, og viser i blodige detaljer hvordan en seriemorder, der gemmer sig på loftet af et bofællesskab, langsomt tager livet af husets kvindelige beboere. Filmen, der også er inspiration for Halloween (1978), viser blandt andet hvordan husets beboere bliver spillet ud mod hinanden i jagten på den mystiske morder. Her drejes altså julefilmens normale budskab om sammenhold og stærke menneskelige bånd, til en makaber ”katten efter musen”- jagt. Ydermere opstår uhyggen også ved at forskellige ikoniske julegenstande (en lænestol, en ildraver, indpakningspapir) bliver brugt som mordvåben. Dette giver genstandene en perverteret kvalitet, hvor tingenes normale hyggelige associationer, bliver vendt til det uhyggelige.

Denne perversion af julens ikonografi, bliver yderligere udforsket i finske Rare Exports, der præsenterer en absurd og forstyrrende genfortælling af myten om selveste julemanden. På toppen af det finske bjerg Korvatunturi, undersøger et engelsk forskerhold de geologiske forhold. Dog viser det sig, at bjerget gemmer på en dæmonisk skabning, Santa Claus, der sprætter rensdyr op og spiser små børn til morgenmad. Her er det altså igen den mørke og brutale drejning af julens mest ikoniske figur, der virker forstyrrende og skræmmende. En figur, der normalt er kendetegnet ved at sprede glæde og varme hvor end han kommer, bliver via Santa Claus i Rare Exports, med hans udmagrede og diabolske udseende, en legemliggørelse af isnende kulde og ren, sort ondskab.

Julen på film er altså ikke kun forbeholdt lette romantiske komedier for hele familien. For når den mest traditionsrige højtid på året, bliver bagtæppe for fortællinger om misbrug, mord eller svigt, er det netop forskruningen af det genkendelige, der frembringer syndige smil på læben og isnende kuldegysninger langs rygraden. Glædelig jul.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]

Kommentarer