[vc_row][vc_column width=”1/1″][vc_column_text]Af Nikolaj Fjord Korsgaard[/vc_column_text][vc_row_inner][vc_column_inner width=”3/4″][vc_column_text]Ridley Scott er endnu en gang vendt tilbage til Alien-universet. Denne gang med en efterfølger til den meget udskældte prequel-film, Prometheus, fra 2012. Denne nye prequel, Alien: Covenant, foregår 10 år efter begivenhederne i Prometheus, hvor en ny rumrejseekspedition ender katastrofalt. Der er altså ikke forfærdeligt meget nyt eller originalt at komme efter her.
Og kære Ridley, den var her sgu næsten den her gang, men du kunne ikke dy dig for, at det skulle ende i et CGI-smadder og ret overdrevne actionsekvenser mod slutningen. Jeg har altså lidt større forventninger til dig og Alien. Det gør ondt hver gang, du går ned ad den vej, for jeg tror stadig på dig som en auteur med visioner, som hæver sig over alt for klichéfyldt og fladpandet CGI-action uden tyngde!
Når det så er sagt, vil jeg gerne ønske dig tillykke med at have lavet måske den bedste Alien-film siden James Camerons Aliens (1986). Du har alligevel ikke helt mistet dit touch, selvom vi stadig er langt fra den originale Alien (1979).
Den ikoniske tagline: ”I rummet kan ingen høre dig skrige”, har fået en genoplivet betydning med denne nye film. Kun få gange har det ydre rum føltes mere isoleret og fjendtligt i Alien-filmserien. På dette ene punkt rammer du næsten plet i forhold til dit originale mesterværk. Der er ikke sparet på uhyrlige lemlæstelser af stakkels panikslagne besætningsmedlemmer. Jeg tog mig selv i flere gange at vride mig i biografsædet af ubehag.[/vc_column_text][/vc_column_inner][vc_column_inner width=”1/4″ el_class=”facts”][vc_column_text]ANMELDELSE AF:
Alien: Covenant[/vc_column_text][vc_column_text]ORDET SYNES:
[/vc_column_text][vc_column_text]PROD. ÅR:
2017[/vc_column_text][vc_column_text]INSTRUKTØR:
Ridley Scott[/vc_column_text][vc_column_text]LAND:
USA[/vc_column_text][/vc_column_inner][/vc_row_inner][vc_column_text]Jeg synes, det var fedt, at du i starten af filmen dvælede så meget ved ”livet på et rumskib”. Der blev virkelig nørdet igennem med detaljer og æstetikken. Det lykkedes at gøre dette science-fiction miljø virkelighedsnært. Jeg følte mig virkeligt som en medpassager. Men hvor ville jeg ønske, at du havde brugt lidt mere krudt på den psykologiske horror og atmosfæren. Essensen af det, der stadig gør den originale Alien (1979) så fascinerende så mange år efter.
Men der var alligevel en nerve og en intensitet i filmen, og du styrede dig da også langt hen ad vejen væk fra de samme fejl som i Prometheus (2012). Jeg har umiddelbart svært ved at identificere de samme store og graverende plot holes, – eller måske skal jeg bare se den igen.
Karaktererne virkede heller ikke hjernedøde, som de gjorde i Prometheus. Og de var faktisk en smule mindeværdige og karakteristiske denne gang. Specielt Michael Fassbender løfter næsten alene filmen op med sit portræt af hele to androide-karakterer i filmen.
Tematikkerne fungerer nærmest som en slags Ridley Scott greatest hits samling: religiøsitet mod rationalitet, det organiske mod det syntetiske, darwinisme mod humanisme og det perfekte mod det uperfekte. Og selvom det ikke ligefrem kan kaldes originalt fra din side, så fungerer det faktisk overraskende godt at vende tilbage til disse tematiske rødder.
Til sidst vil jeg bare gerne ønske dig tillykke med at have lavet en visuelt fuldstændig imponerende film. Jeg skulle jo nødig kun lyde som en sur og konservativ fanboy, der er fanget i fortiden. Det er faktisk rart at være tilbage i universet, når vi snakker om en værdig og habil efterfølger i filmserien. Selvom der ikke bliver tænkt ud af boksen, eller at den på nogen måder kan måle sig med tidligere klassikere.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]
Kommentarer