Af Christian Povlsen
A Prayer Before Dawn havde allerede premiere i Cannes tilbage i 2017. Her blev den mødt med store roser, især til den altoverskyggende hovedrolleindehaver Joe Cole (kendt fra Peaky Blinders (2013-)). Nu er det endeligt muligt at fange den i biografen herhjemme, hvor den i juni måned er månedens film i Cinemateket i København.
Filmen er baseret på den sande historie om den narkotikaafhængige britiske bokser, William ”Billy” Moore, som ender i et af Thailands hårdeste fængsler; Klong Prem. Det er fortællingen om, hvordan en britisk mand må lære at overleve i et ekstremt farligt miljø, men også om hvordan han, igennem fængslets thaiboksnings-program, finder et fællesskab og en mulig vej tilbage til friheden.
Roserne fra Cannes bliver i den grad retfærdiggjort. Joe Cole leverer, i rollen som Billy Morre, i sandhed en fysisk overlegen præstation. Selvom der på papiret stort set intet sympatisk er ved karakteren, så formår han alligevel at skabe et sårbart og skrøbeligt portræt af en mand fanget i helvede på jorden. Dette bliver gjort uden den store brug af dialog. Moore er én af de eneste i fængslet, som taler engelsk. Store dele af filmen foregår således på thailandsk uden undertekster, hvilket er med til at øge utrygheden hos både vores hovedperson og publikum.
Desværre bliver filmens andre karakterer ikke rigtigt foldet ud, hvilket er lidt en skam. Filmen er nemlig fyldt med interessante bifigurer, som man gerne ville se mere til. Hvad enten det er den indsatte Ladyboy, Fame (Pornchanok Mabklang), hvori vores hovedperson finder en form for tryghed og kærlighed, eller den storrygende boksetræner, som træner Moore i fængslet.
Men selvom vi ikke kommer ind under huden på de andre karakterer, som primært består af andre indsatte, så kommer vi i stedet helt tæt på overfladen af dem. Dette gøres med et håndholdt kamera, som virkelig feticherer de svedige, ildelugtende og mørke kropstatoverede thailandske mandekroppe. De er på én og samme tid dragende og frastødende.
Apropos frastødende, så er en fængselsfilm ikke komplet uden en utrolig ubehagelig voldtægtsscene. Dette foregår om natten i den store fælles sovesal i filmens første akt. Sammen med en lang række andre afskyelige episoder får vi gjort det klart, at det er de indsatte, samt enkelte korrupte fængselsvagter, der sætter dagsordenen. Billy Moore opfordres eksempelvis af en fængselsbetjent til at tæske en af de muslimske fanger til gengæld for en smule rygeheroin.
Ligesom filmens karakterer, så er scenografien også klam og hørmende. Blod, sæd og afføring er en fast del af inventaret i det thailandske fængsel. Filmens lydtapet er ligeledes domineret af Nicholas Beckers ambiente soundtrack, som rytmisk integrerer realyden ind i musikken. Dette er fornemt udført og det formår at hypnotisere tilskueren og gøre miljøet endnu mere levende og mareridtsagtigt.
Så selvom den franske instruktører Jean-Stéphane Sauvaire måske ikke opfinder den dybe tallerken, så har han formået at skabe en vildt brutal og ulækker hybrid mellem en sport- og en fængselsfilm. A Prayer Before Dawn er en klassisk underdog-historie om at finde sin plads i verden og skabe respekt. Hvis du nogensinde har tænkt over, hvordan det ville se ud, hvis Nicolas Winding Refn instruerede en Rocky-film, så er dette et glimrende bud.
Kommentarer