[vc_row][vc_column width=”1/1″][vc_column_text]Af Niels Harpøth[/vc_column_text][vc_row_inner][vc_column_inner width=”3/4″][vc_column_text]The 50 Year Argument tegner med arkivoptagelser, stillbilleder og talking head interviews et portræt af den amerikanske publikation The New York Review of Books. Magasinet har i løbet af sine 50 år ikke bare stået for en flom af anmeldelser, men også et veritabelt hav af dybdeborende og kritisk journalistik.
Dokumentaren vender flere gange tilbage til The Reviews 50 års jubilæumsarrangement, og der hersker ingen tvivl om, at The 50 Year Argument er en hyldest af de helt store til denne højkultursinstitution. Scorsese og Tedeschi er tydeligvis betagede af magasinet, og man skal derfor ikke søge ind i Cinematekets mørke, hvis man er på udkig efter en dybdeborende dissekering, da kritiske røster er fraværende. Det grænser lidt til det ironiske, at The Review bliver fremstillet så ensidigt.
Et udvalg af de artikler, som har været med til at skabe The Reviews profil og omhandler alt fra krigen i Vietnam til Occupy Wall Street, bliver præsenteret samtidig med, at der introduceres et virvar af skribenter og redaktører fra hele bladets levetid. Bevares, lyst får man da også til at dykke ned i The Reviews bagkatalog. De små smagsprøver, man får på artiklerne, er særdeles appetitvækkende. Dette gælder især Joan Didions bidende værk om den øvrige presses ordvalg i forbindelse med en gruppevoldtægt i Central Park. Ords magt demonstreres på både godt og ondt, og inspirerende er det.[/vc_column_text][/vc_column_inner][vc_column_inner width=”1/4″ el_class=”facts”][vc_column_text]ANMELDELSE AF:
The 50 Year Argument[/vc_column_text][vc_column_text]ORDET SYNES:
[/vc_column_text][vc_column_text]PROD. ÅR:
2014[/vc_column_text][vc_column_text]INSTRUKTØR:
Martin Scorsese & David Tedeschi[/vc_column_text][vc_column_text]LAND:
USA[/vc_column_text][/vc_column_inner][/vc_row_inner][vc_column_text]Instruktørernes ærbødighed over for deres emne er ikke blot til at tage og føle på – den er til tider endda smitsom. Desværre føles dokumentaren mest af alt som en gennembladring af et jubilæumsnummer, hvor de vigtigste artikler bragt igennem de sidste 50 år er blevet genoptrykt. Lidt a la et greatest hits opsamlingsalbum. Men som det må siges om mange opsamlingsalbums, så sidder man også med The 50 Year Argument og får en fornemmelse af en del huller, som ikke på tilfredsstillende vis bliver fyldt.
Som publikum føres man fra anekdote A til anekdote B, men forbindelsen mellem de to er ikke altid tydelig. Dette kombineres med de umanerligt mange navne, man får præsenteret i løbet af filmens 90 minutter. Den stadige strøm af nye navne og fremmede ansigter kan til tider virke desorienterende, da filmens struktur må siges at være i den løse ende af spektret.
På det filmiske plan er der ikke meget at komme efter hos The 50 Year Argument. Ud over den fragmenterede struktur er den fortalt på en helt ordinær vis. Når oplæsningerne ikke er filmet på ganske konventionel vis, akkompagneres de af arkivbilleder og -optagelser eller kinetisk typografi. Det sidste tiltag er tilsyneladende et forsøg på at give et filmisk pift til materialet, men det er begrænset, hvor godt det fungerer.
Det lyder måske som et makværk, så lad det blive gentaget for en god ordens skyld: Man får lyst til at vide mere om både bladet og de sager, der kort berøres. Dokumentaren formidler bare ikke materialet på en synderligt tilfredsstillende måde.
Filmen er månedens dokumentar i Cinemateket og bliver vist seks gange. Læs mere her. [/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]
Kommentarer