Af Nikolaj Boesby Skou
Arbejde, arbejde og atter arbejde. Meget sjov i livet kan man ikke just sige, at Andre Davis (Chadwick Boseman) får lov at opleve. Han er lige kommet hjem til sin senile mor efter en tredobbelt(!)-vagt i New Yorks politi, og med det samme går et kokain-røveri i den anden ende af byen fuldstændigt galt, og ender med 8 dræbte betjente. Davis bliver tilkaldt og sammen med makkeren fra narkopatruljen, Frankie Burns (Sienna Miller), skal han fange de to undslupne mordere hurtigst muligt. Men hvordan i alverden fanger man to trænede kriminelle i den uoverskuelige betonjungle? Man får selvfølgelig borgmesteren til at lukke alle Manhattans 21 broer ned, så man hverken kan komme til eller fra byen, der aldrig sover. Således er banen altså kridtet op til halvanden times hæsblæsende jagt.
Og hæsblæsende skal jeg da lige love for, at det bliver. Vi skal igennem alt fra biljagter til parkour-lignende sekvenser og sågar også en gidseltagning i en slagterhal. Selvom det til tider er meget tju-bang, og der bliver skruet helt op for politi-og-røvere stemningen, så fungerer det i store træk ret godt, fordi det er usædvanligt flot iscenesat. Specielt kameraarbejdet er på grænsen til det fænomenale indenfor genren. Der er en jagtscene i New Yorks kødby, der er sindssygt fedt og kreativt koreograferet, hvor man jubler indeni, når Officer Davis slider under faldene stålstativer eller hopper over væltede borde. Det er super elegant lavet og virkelig underholdende.
Actiondelene af filmen er fremragende, men desværre er det svært at få en film til rigtigt at fungere, hvis de ikke er bundet op på en ordentlig historie. Jeg er med på, at Officer Davis skal overkomme sit ry som en betjent, der er lidt for hurtig på aftrækkeren, men udover det bliver Davis-karakteren aldrig rigtigt sat på prøve. Jeg savner nogle større udfordringer og måske en større involvering af hans forhistorie med en far, der blev dræbt i tjeneste. Davis bliver simpelthen for ensidig og flad til, at jeg for alvor bliver investeret i hans konflikt, som jeg desuden har svært ved egentlig at udpege.
Det er tydeligt, at instruktøren Brian Kirk og holdet bag filmen forsøger at trække filmen op på et højere plan og give en rammende kritik af det amerikanske samfund. Der er små stærke stikpiller, som når en uskyldig bliver lagt i håndjern og siger ‘I can’t breathe’, hvilket refererer til episoden med Eric Garner. Garner blev kvalt under arrestation, og gentog 11 gange, at han ikke kunne trække vejret på videoen af episoden. Sagen blev et skrækeksempel på politivolden i USA. Men det virker i 21 Bridges som om, at nogen er kommet tilbage, efter filmen egentlig var færdig og har bedt om at få presset noget samfundskritik ind i filmens sidste del. Det virker ekstremt forceret på trods af, at det i virkeligheden er et fint budskab.
SuperChad Bossman kan muligvis redde New York, men desværre kan det samme ikke siges om filmen som helhed. Nogle steder virker det som om, de regnede med, at publikum lige har sovet et kvarter, fordi de hele tiden unødvendigt opsummerer den seneste handling i en kluntet replik. Det kan være, at 21 Bridges er tiltænkt en platform med tv-reklamer som forstyrrende afbrydelser, men på det store lærred spænder det fuldstændigt ben for historien.
Kommentarer