“Kingsman: The Secret Service er dog som en vellykket drink, hvor James Bonds stilede adfærd møder Johnny English-komik med et strejf af det eksplicit blodige fra Tarantino on the rocks”.
Læs mere
februar 2015
THE WOMAN IN BLACK 2: ANGEL 0F DEATH: Gyserens forbandelse – en håndværkskliché
The Woman in Black 2: Angel of Death er lige så klichéfyldt som dens banale titel antyder, men instruktør Tom Harper kan sit håndværk”.
Læs mere
TEORIEN OM ALTING: Kærlighedens paradoks
“Det kræver sin mand at kunne udtrykke charme, sarkasme, bekymring, sorg og sødme, udelukkende gennem sine øjne. Det må gerne få en Oscar med på vejen”.
Læs mere
MENNESKER BLIVER SPIST: Selv ikke 10 irrelevante biroller kan dræbe et godt drama
“Clausen forløser sin skrantende karakter virkelig fint med uforklarlige vredesudbrud, så selv et yngre menneske kan forholde sig til frygten for at blive irrelevant”.
Læs mere
THE GREEN PRINCE: Spændende men kluntet fortalt spion-dokumentar
“Det er som om, Schirmann har anstrengt sig for at bruge ethvert tænkeligt film-greb i håbet om at øge spændingen. Hvilket er utrolig ærgerligt – historien er nemlig spændende nok i forvejen uden alle de unødvendige anstrengelser”.
Læs mere
STEPPEULVEN: Når den man elsker er skide irriterende
“Kort sagt forstår jeg ikke, hvorfor Eik går gennem ild og vand for denne her pige. Og vups – der forsvandt filmens forførelseselement i en af de mange hashtåger”.
Læs mere
Kunsten at sige tak
Den årlige Oscaruddeling er lige om hjørnet, og Ordet kigger derfor nærmere på de altid famøse takketaler. Hvem skal man takke? Skal man spille cool eller tudbrøle? Og hvilke filmfolk er gået over i Oscarhistorien for deres takketaler?
Læs mere
BERLINALE: De fem bedste film fra årets festival
Ordets reporter udvælger de fem bedste film fra dette års Berlinale. Iranske Jafar Panahis Guldbjørn-vinder Taxi er ikke på listen, men det er til gengæld film fra Island, UK og ikke mindst USA.
Læs mere
WHIPLASH: Blod, sved og trommestikker
“Efter den afsluttende kraftudladning af en trommesolo føler man sig grebet af den eufori, der tilhører afslutningen på en sublim koncert. Man sidder i biografen og har lyst til et ekstranummer”.
Læs mere
PAUL THOMAS ANDERSON: Troværdighed og nærhed
”Når man ser en PTA-film, så ved man at det er en PTA-film. Den tålmodige klippegang, de nærmest maleriske billedkompositioner og måske mest karakteristisk: de lange involverende og indviklede one-shots er alle kendetegn ved hans film.”
Læs mere