september 2013

Rasmus har kigget nærmere på en håndfuld unikke filmskabere, der inddrager deres eget liv og personlige oplevelser i deres film. Den Sorg og glæde aktuelle instruktør Nils Malmros er blandt disse filmkunstnere, hvis film kan kaldes selvbiografiske.

“Selvom plottet er fragmenteret, er det også stramt og skåret ind til benet, hvilket selvfølgelig er godt for historien og bidrager til spændingen, men til tider bliver karaktererne simpelthen så tyndslidte og reduceret til deres plot-funktioner, at det bliver karikeret” – Pelle Hegelund.

“Inddragelsen af hans tidligere film giver indtryk af, at hans film på en eller anden måde har ledt frem til Sorg og glæde – kronen på værket – som muligvis er hans sidste film. Og jeg vil da gerne gå så langt som at sige, at det er den bedste Malmros-film, jeg har set” – Mika Dahl Hansen.

Filmen The Fifth Estate er baseret på virkelig hændelser fra Wikileaks-grundlægger Julian Assanges turbulente liv. I forbindelse med filmen har Daniel Birch kigget nærmere på 5 nævneværdige film, der også er baseret på virkelige hændelser.

“Ganske vist bliver filmen lidt lang i spyttet i ny og næ, men som publikum føler man sig alligevel godt underholdt det meste af tiden” – Asta Schantz Koch.

“Det primære problem er, at filmens behandling af de eksistentielle emner sjældent løfter sig over det banale, ikke mindst fordi karaktertegningerne tenderer mod det stereotypiske”. – Rasmus Molin Friis.

Selv efter at farvefilmen blev normen, vælger nogle instruktører at lade deres film foregå i et sort/hvid-univers. Nichlas har i anledning af den charmende sort/hvid film Frances Ha kigget nærmere på 5 fremragende film, der bevidst har fravalgt farverne.

“Og hvorfor ændre et koncept, som virker for superhelte? Filmen formår da også både at skabe spænding, grin og twists med alle de rigtige ingredienser.” – Daniel Hartvig Nielsen.