Af Jonas Bang
I dag er det 20 år siden, at Wachovski’ernes science fiction-opus The Matrix (1999) havde dansk premiere. Meget vand er løbet gennem åen siden da, og på trods af hæderlige forsøg som f.eks. Cloud Atlas (2012), og de desværre ret middelmådige efterfølgere til The Matrix, The Matrix Reloaded (2003) og The Matrix Revolutions (2003), er søskendeparrets succes aldrig nået noget nær de samme højder igen. Desuden har den fysiske såvel som den digitale verden forandret sig – noget som filmskaberne har haft en vis indsigt i og forståelse for. Derfor står filmen tilbage som et reelt hovedværk inden for genren, og den er lige så imponerende i dag som dengang.
”Follow the white rabbit” står der på Thomas Andersons (Keanu Reeves) computerskærm. Bedre kendt under hacker-aliaset Neo følger han nysgerrigt, men mistroisk, den hvide kanin ned på en skummel og technopumpende natklub. En rød pille og en genfødsel senere følger en eksistentiel søgen efter sandhed og en hæsblæsende kamp mod maskinerne – and the rest is history, som man siger.
Thomas’ identitetskrise som almindeligt levende menneske i slutningen af det 20. århundrede afløses af Neos åbenbaring om den verden, han har levet i, i slutningen af det 22. århundrede. Og det siger måske mere om vores samfund i dag, end man lige umiddelbart skulle tro. Ligesom Neo dybt nede i kaninhullet finder ud af, at den digitale verden fuldstændig har opslugt menneskets eksistens, befinder vi os i dag i en ikke helt ulig situation.
En digital skillevej
I en tid hvor kunstig intelligens ikke længere er en fjern og dystopisk tanke, og hvor børn, såvel som voksne, bruger enorme mængder af tid på Smartphone, TV, Tablet, Computer osv., er det umuligt ikke at tænke på, hvordan The Matrix gav en relevant social kommentar til både sin egen samtid, men også til vores nutid. Dermed ikke påstået, at menneskeheden lever i en decideret simulation, men blot at vores omgang med den digitale verden er forandret – og stadig er i konstant forandring.
Okay, selvom parallellerne måske er sat på spidsen, mener jeg alligevel, at der er noget om snakken. The Matrix tappede ind i senhalvfemsernes holdning til digitalitet – komplet med dot-com bubble og frygten for, at maskinerne ville overtage. I dag er den digitale virkelighed vokset til så stort et monster, at man næppe kunne have forestillet sig noget lignende på daværende tidspunkt. Store dele af vores arbejdsliv, såvel som privatliv, er på den ene eller anden måde forankret i en digital verden.
Der er der som sådan ikke noget galt i, men refleksionen over, om vores digitale hjælpemidler rent faktisk forbliver hjælpemidler, er værd at have. Ligesom Neo bliver bedt om at vågne op, er det måske vigtigt, at vi også stopper op og tænker over vores digitale eksistens.
Jeg er selv digital storforbruger og har adskillige enheder, der altid er koblet til internettet. Tanken om, hvornår jeg bliver komplet opslugt af ”maskinen”, har da strejfet mig, men det er ikke der, jeg vil hen. Jeg tror ikke på, at vores verden er en illusion, eller at vi er på vej ud i at kunne koble os til en computer, der bringer os direkte ud i komplet og troværdig simulation af verden omkring os.
Til gengæld er der sket en rivende udvikling på feltet, og i dag er begreber som artificial intelligence, virtual reality og augmented reality slet ikke fremmede fænomener. På den måde vidste Wachovski’erne, hvad vi var på vej imod, og med teknologien som hovedtema i selve plottet revolutionerede de også samtidig brugen af teknologi inden for selve filmskabelsen.
Teknologien som filmskaber
Med hjælp fra fantastiske FX-folk, stuntkoordinatorer og kameramænd som John Gaeta, Yuen Woo-ping, Chad Stahelski, Bill Pope og utallige andre, opfandt de flere interessante filmteknikker, heriblandt bullet time. En effekt, der muliggjorde, at man i slowmotion og ved 360 graders panorering kunne se kuglerne flyve gennem luften i takt med, at de ramte, eller ikke ramte, deres offer.
Også selve måden at lave actionfilm på revolutionerede de. Med inspiration fra blandt andet japansk anime, som for eksempel filmen Ghost in the Shell (1995), turde de blande filosofi, religion og populærkulturel intertekstualitet ind i genren. Og så forstod de, at for at lave overbevisende action, måtte skuespillerne træne. Derfor trænede Keanu Reeves, Laurence Fishburne og Carrie-Anne Moss i, på daværende tidspunkt, uhørte seks måneder, før de begyndte optagelserne. Det gjorde, at kampene blev mere troværdige end den sædvanlige actionflick i Hollywood, og derfor kunne man filme scenerne i høje framerates, der muliggør slowmotion, og få alle de vigtige detaljer med.
Udover teknologier, der er indlejret i filmen, bragte The Matrix også andre teknologiske landvindinger med sig. Flere krediterer filmen for for alvor at gøre DVD’en populær, og så udvidede Matrix-universet sig hurtigt til et transmedielt univers – før nogen egentlig rigtig snakkede om det begreb. Den består blandt andet i, at filmen havde en omfattende tilstedeværelse på internettet, og at historien på sigt udvidede sig til animé-genren med filmen The Animatrix (2003) og computerspilverdenen med spillet Enter the Matrix (2003).
The Matrix – nu og i fremtiden
Om The Matrix som filmunivers kommer til at eksistere i fremtiden, er endnu for tidligt at spå om. Allerede for et par år siden startede der dog rygter om, at cyber punk franchiset ville få et reboot. Det er i dag tydeligt, at det ikke er sket i forbindelse med 20-års jubilæet. Men Zak Penn, der måske mest er kendt for sin rolle som manuskriptforfatter til Steven Spielbergs adaption af Ernest Clines hovedværk, Ready Player One (2018), skulle efter sigende brygge på det. Det lyder næppe som en særlig god idé, men lad os se, hvad der sker.
Flere forskere og offentlige personligheder har ikke været helt fjerne over for idéen om, at menneskeheden lever i en simulation. Senest er teorien blevet ret kendt på grund af multi-iværksætteren Elon Musks tro på det. Om vi lever i en simulation eller ej, vil jeg ikke gøre mig til dommer over, men én ting, mener jeg, er helt sikkert: omend The Matrix ikke forholdt sig realistisk eller virkelighedsnært til verden anno 1999, forudså den, at vores liv ville blive totalt forandret af den digitale verden – og udviklingen er langt fra slut endnu.
Kommentarer