Af Siri Kastbjerg Andersen
På halvanden time ville jeg kunne nå fra København til Nyborg i bil. I det samme tidsrum flyver den internationale rumstation ISS hele vejen rundt om kloden. Med en hastighed på omkring 28.000 km/t, cirkulerer rumstationen rundt 450 km væk fra Jorden. Den når en omgang på halvanden time. Derfor oplever den franske astronaut Thomas Pesquet 16 solopgange og solnedgange i døgnet på sin første rejse ud i rummet.
16 Sunrises følger Pesquet og det øvrige hold af NASA-astronauter på Ekspedition 51 til ISS. Lette som fjer flyver de rundt i gangene på rumstationen og griber fat i maden, før den flyver væk fra tallerkenen. Det unaturlige og spøjse bliver en del af hverdagen, og det gør scenerne endnu mere komiske, at astronauterne ikke lader sig mærke med, at ingenting er, som vi er vant til nede på jorden.
Thomas Pesquet er ekstremt likeable; sjov, sympatisk og ydmyg overfor den rejse, vi er af sted på. For det er sådan, det føles. På vej ind i biografen er jeg blevet astronaut, og jeg er med om bord på ISS sammen med Pesquet og resten af crewet. Den franske astronaut har taget Den Lille Prins med i sin bagage, og for Pesquet er missionens primære formål at give børn og unge noget at drømme om.
Det er en uvirkelig virkelighed at rejse ud i rummet, og det er nok netop derfor, det er så fascinerende at komme med helt ind i maskinrummet. Vi er med, når Thomas pakker til rejsen. Når han tager afsked med sin familie, og når han vandrer gennem en storm af blitzlys fra verdenspressen, op mod raketten og ud i rummet. Vi er med fra opsending til landing. Særligt opsendingen er virkeligt spændende at overvære, både i astronauternes klaustrofobisk lille rum i raketten, og ude ved journalisterne og familierne, som overværer opsendingen.
Én ting er de fortryllende flotte billeder, som 16 Sunrises brillerer med. Dem kunne man skrive spalte op og spalte ned om. Nogle film fortjener at blive set på et stort lærred. 16 Sunrises er i særdeleshed en af dem. Derudover suppleres de smukke optagelser med poetiske overvejelser om den aktuelle verdenssituation og en humoristisk og jordnær jargon mellem astronauterne.
Filmen gør os ikke meget klogere på, hvad astronauternes konkrete opgave er deroppe, eller hvad de har gået igennem af træning og tests for at nå dertil. Pierre-Emmanuel Le Goffs fortælling giver os et indblik i astronauternes dagligdag på rumstationen. En dagligdag, som er ligeså fjern fra vores herhjemme, som rumstationen er fra jorden.
Filmen bliver vist på CPH:DOX på fredag kl. 21:30 i Grand Teatret.
Kommentarer