[vc_row][vc_column width=”1/1″][vc_column_text]Af Philip Due Bostrup[/vc_column_text][vc_row_inner][vc_column_inner width=”3/4″][vc_column_text]Ingen kan beskylde 10 Cloverfield Lane for at være en kopi af dens forgænger Cloverfield. På trods af at den efterfølger en monsterfilm har 10 Cloverfield Lane nemlig slet ikke en tårnhøj alien som omdrejningspunkt, men fokuserer i stedet hovedsageligt på det bæst, der kan gemme sig inde i mennesker. 10 Cloverfield Lane er et medrivende drama, der udspiller sig under klaustrofobiske forhold, hvor det onde optræder i mere end én skikkelse.
Nogle måneder før dens premiere blev det slået fast, at 10 Cloverfield Lane ikke var en handlingsmæssig efterfølger til Cloverfield. På trods af navnet skulle man ikke tænke, at den nye films begivenheder fandt sted efter den første eller nødvendigvis i den samme tidslinje. Væk er også illusionen om, at de dramatiske begivenheder skulle være optaget af en af filmens karakterer med en billig cam-recorder.
Michelle (Mary Elizabeth Winstead) forlader i filmens første scene sin kæreste og sætter sig bag rattet for at lægge afstand til sit gamle liv. Et øjebliks uopmærksomhed på vejen medvirker uheldigvis til, at hun bliver torpederet af en anden billist. Da hun forslået vågner op, er hun spærret inde i en bunker sammen med den excentriske Howard (John Goodman) og hans mandlige ”gæst” Emmett (John Gallagher Jr.).
Howard har brugt de sidste par år på at bygge en fuldt udstyret underjordisk bunker, der skulle sikre hans overlevelse i tilfælde af dommedags kommen. Han forklarer Michelle, at meget er sket siden hendes trafikulykke: Et dødeligt giftangreb har slået alle mennesker på overfladen ihjel, og de tre er dermed henlagt til hinandens selskab i et par år, indtil luften udenfor igen kan indåndes.[/vc_column_text][/vc_column_inner][vc_column_inner width=”1/4″ el_class=”facts”][vc_column_text]ANMELDELSE AF:
10 Cloverfield Lane[/vc_column_text][vc_column_text]ORDET SYNES:
[/vc_column_text][vc_column_text]PROD. ÅR:
2016[/vc_column_text][vc_column_text]INSTRUKTØR:
Dan Trachtenberg[/vc_column_text][vc_column_text]LAND:
USA[/vc_column_text][/vc_column_inner][/vc_row_inner][vc_column_text]Der er tidligt i filmen lagt i ovnen til en historie, hvor hovedpersonens plejer og fangevogter er én og samme person, hvilket bl.a. leder tanken hen på film såsom Rob Reiners Misery. Twistet er her, at 10 Cloverfield Lane konstant leger med ideen om, hvorvidt verdenen udenfor faktisk ligger øde hen eller ej. Denne mangel på viden medvirker også til, at Michelles syn på sine medbeboere svinger frem og tilbage. John Goodman er stærk som den uforudsigelige Howard, der ikke udelukkende fremstår som en galning, men i glimt virker sympatisk. Han har dog også en tendens til at gå rundt og stønne på en urovækkende måde, og meget lader fra begyndelsen til at være anderledes, end han fortæller. Michelle må derfor leve i usikkerhed om, hvorvidt hun er i sikkerhed fra den store fare, eller om hun faktisk er spærret inde med den.
Ikke alting er lige logisk, og ikke alting er lige originalt, men dramaet forløber alligevel glidende i 10 Cloverfield Lane. Filmen fungerer glimrende som klaustrofobisk drama, hvor seerens trang til at vide, om den store trussel udefra er opdigtet eller ej, fastholder opmærksomheden fra start til slutning. En slutning, der i øvrigt klart er filmens højdepunkt og lover godt for Cloverfield-universets fremtid.
[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]
Kommentarer