WHILE WE’RE YOUNG: Vi kan lære noget af hinanden – generationerne på tværs

Af Mika Dahl Hansen

Noah Baumbachs seneste skud på stammen While We’re Young rammer perfekt ned i vores tid. Komediedramaet skildrer på overbevisende manér det moderne menneskes identitetskrise og manglende tilfredshed i en verden, der udvikler sig så hurtigt, at man knapt kan nå at følge med. Samtidig berør filmen det universelle spørgsmål: Hvordan håndterer man bedst at blive gammel?

”Arthritis, arthritis?” spørger filmens hovedperson Josh, der ikke fatter, at han som blot 44-årig kan få gigt i knæet. ”Yes, I usually just say it once” lyder det tørre svar fra lægen. Dette er blot ét eksempel på den finurlige vis historien fortælles på om det midaldrende par, Josh (Ben Stiller) og Cornelia (Naomi Watts), der tydeligvis har svært ved at erkende alders- og parforholdskrisen.

Men en dag dukker det unge par, Jamie (Adam Driver) og Darby (Amanda Seyfried), op ud af det blå, og det kedelige, smålige og hverdagslige bliver erstattet af tjekkethed, lidenskab og impulsivitet. Generationerne lærer noget af hinanden, men kan deres venskab overleve egoisme og personlige ambitioner? Josh og Jamie laver begge dokumentarfilm, og uden at afsløre for meget kan de ikke altid enes.

ANMELDELSE AF:
While We’re Young

ORDET SYNES:5-stars

PROD. ÅR:
2014

INSTRUKTØR:

Noah Baumbach

LAND:
USA

Det, der hæver filmen fra 4 til 5 stjerner, er filmens klimaks, hvor komediedrama-genren udfordres. Filmen tager en metatekstuel og detektiv-agtig drejning, der centrerer sig om en debat om måden at lave dokumentarfilm på og i hvor høj grad, man skal portrættere en objektiv sandhed. Dette – sammen med mange filmreferencer – er guf for en anmelder! Desuden leger filmen på stilsikker vis med sympatiskift undervejs, og filmen er da også meget mere end blot overfladisk humor.

Der er vist ingen tvivl om, at Baumbach i høj grad har været inspireret af Woody Allens New York-film. Set-up’et er urbant kunstnermiljø, og Ben Stillers hovedkarakter Josh er fragil og selvoptaget, men adskiller sig alligevel ved den manglende selverkendelse, som Woody Allens karakterer trods alt har. Skuespillet er fremragende i While We’re Young, og det er en utroligt troværdig film hele vejen igennem. Filmen har virkelig noget på hjerte, og hvem kan ikke relatere til den rivende (teknologiske) udvikling, der gør det svært at følge med og leve i nuet? Så det bliver 5 ud af 6 herfra!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *