THE WOMAN IN BLACK 2: ANGEL 0F DEATH: Gyserens forbandelse – en håndværkskliché

Af Daniel Hartvig Nielsen

Et hjemsøgt hus, besatte børn, væmmelige dukker; The Woman in Black 2: The Angel of Death har fundet alle tænkelige klichéer og ’billige’ tricks på gyserhåndbogens side 1, men håndværket er i orden, og overraskende nok formår denne tilforladelige sequel at være intens og holde spændingen.

I The Woman in Black fra 2012 introducerede en 1800-tals Daniel Radcliffe os for ‘damen i sort’, et genfærd, som hjemsøgte det øde-liggende hus, Eel Marsh House. Et halvt årti senere skal en gruppe børn anført af den unge lærerinde Eve (Phoebe Fox) evakueres i Eel Marsh House grundet 2. verdenskrigs hærgen i Londons gader.

Børnene, især den forældreløse Edward (Oaklee Pendergast), begynder at udvise en besynderlig adfærd. Med hjælp fra den lokale pilot, Harry (Jeremy Irvine), kommer Eve på sporet af ’damen i sort’ – og inden længe må Eve selv konfrontere sine egne dæmoner.

Instruktør Tom Harper og manuskriptforfatter Jon Crocker trækker i The Woman in Black 2: Angel of Death på alt fra klassikere som Rosemary’s Baby (1968) og The Omen (1976) via dens dæmoniske temaer til mere nutidige succesgysere som James Wans Insidious (2010) og Nattens Dæmoner (2013), der især ses i filmens stilistiske valg. Blod og gore er lagt på hylden til fordel for dyster stemning og et overforbrug af billige ”jump scares”.

ANMELDELSE AF:
The Woman in Black 2: Angel of Death

ORDET SYNES:

3-stars

PROD. ÅR:
2014

INSTRUKTØR:

Tom Harper

LAND:
UK, USA & Canada

Som i tilfældet med den udmærkede etter, så udnytter Tom Harper filmens set design; det edderkoppespindsbefængte hus med dets ældgamle børnelegetøj, der portrætteres i mørke billeder og med knirkende lyde, og den golde og tågede marsk, der på fineste vis sætter seeren i den rette uhyggestemning.

Det hele er bare bragende uoriginalt. Den vader i klichéer fra ende til anden, og man formår absolut ikke at tilføre noget nyt til en allerede fortærsket genre, hvor der hvert år spyttes hundredvis af lavkvalitets film ud – men modsat så mange andre, så er The Woman in Black 2: The Angel of Death gedigent håndværk.

For klichéerne til trods formår denne sequel, som i min bog sagtens kan måle sig med sin forgænger, at holde mig interesseret helt frem til dens sikre afslutning. Spændingen og intensiteten holdes intakt, ikke mindst takket være nogle udmærkede karakterer. Især hovedkarakteren Eve (Phoebe Fox), modsat filmens andre karakterer, bliver ikke blot et instrument mod klimaks, men formår også at blive interessant.

Ligesom at man også evner at trække fortællingen om den afdøde ’kvinde i sort’ i en fornuftig retning med flere franchise-aspirationer, som nok skal sikre flere efterfølgere, hvis salgstallene tillader det.

The Woman in Black 2: Angel of Death er lige så klichéfyldt som dens banale titel antyder, men instruktør Tom Harper kan sit håndværk, og denne to’er skal nok få dig til at hoppe i sædet. Om ikke andet fordi du bliver forskrækket over en af filmens gentagende og misbrugte ‘jump scares’.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *