THE WAR SHOW: En gribende og mest af alt vigtig dokumentar om Syrien

Af Emma Louise Ellehøj

Vi befinder os i en lille tilrøget lejlighed. En gruppe venner holder fest, og en ung mand viser grinende en kvinde den korrekte måde at holde en joint på. Kameraet fokuserer på slørede øjne og store smil, der fortæller om et håb om fred inden 2014. Et ønske vi i dag ved aldrig kommer til at gå i opfyldelse. De færreste forbinder konflikten i Syrien med hashrygende og fredshungrende revolutionære, der drømmer om en bedre fremtid. Intet mindre end dette er dog, hvad vi får i dokumentaren The War Show, der følger radioværten Obaidah Zytoon og hendes venner i kampen mod Bashar al Assad og hans brutale regime.

Dokumentaren er instrueret af danske Andreas Dalsgaard og syriske Obaidah Zytoon, der fungerer som filmens fortæller. Det er primært Obaidah og hendes venner, der har stået for optagelserne, og en af filmens helt store styrker er dens nuancerede portræt af hverdagen i et krigsramt område. Både små og store begivenheder bliver dokumenteret. Vi ser Obaidah og hendes venner, når de tager på stranden, drikker øl og snakker om damer, og vi ser dem når de demonstrerer og flygter fra regimets soldater, imens de skriger på et frit og demokratisk Syrien. Denne dobbelthed kommer til udtryk både i fortællingen og i de visuelt flotte billeder af henholdsvis det smukke syriske landskab og landsbyer i ruiner.

De medvirkende i dokumentaren er, på trods af den tilspidsede situation, fremstillet på en fin og troværdig måde. En scene viser kort, hvordan en volleyballkamp mellem de to modstandsgrupper, Millitærrådet og Den Frie Hær, bliver annonceret over en walkie-talkie. Det er små glimt som dette, der er med til at portrættere konfliktens involverede med en rammende menneskelighed. Identifikationen er total i et klip, hvor Obaidahs unge smukke ven, Hisham, på en strandtur synger The Doors, joker og smiler til kameraet. Hisham bliver senere taget til fange og slået ihjel i et af regimets fængsler.

ANMELDELSE AF:
The War Show

ORDET SYNES: 5-stars

PROD. ÅR:
2016

INSTRUKTØR:

Andreas Dalsgaard & Obaidah Zytoon

LAND:
Danmark

En række af filmens scener tjener det formål at vise de rædsler, det syriske folk er blevet udsat for. Det er svært ikke at blive berørt af billeder af børn med brandsår, hvis fædre er taget på arbejde for aldrig at komme hjem igen, men The War Show bliver til tider en tand for eksplicit. Vi har ikke brug for at se en lille pige med halsen skåret over, for at forstå konfliktens forfærdeligheder. Filmens budskab kommer i lige så høj grad til udtryk i de mindre makabre scener, hvor følelsen af frygt og desperation stadig er allestedsnærværende. Scenen, hvor Obaidah er tvunget til at flygte fra en demonstration og gemmer sig i en tøjbutik, kommunikerer den konstante risiko i lige så høj grad som scener med voldelige gadekampe.

På trods af filmens titel bliver dokumentaren alt andet end et show, men derimod en vedkommende fortælling, der føles ægte og indlevet. Der bliver reflekteret over kameraets rolle i konflikten, og man er aldrig i tvivl om, hvor meget der er på spil for Obaidah, når hun forsøger at fortælle historien om sit folk, der har været undertrykt alt for længe. The War Show lykkes med at give et anderledes og langt mere menneskeligt blik på de flygtninge, vi hører og taler så meget om. Alene derfor er det en film, alle burde se og have in mente næste gang, nogen så meget som nævner en grænsebom, smykkelov eller lignende.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *