VOID: Januar er animationens måned i Cinemateket

Af Bjarke Johansen

En fisk, der leder efter sin vildtfarne søn. En tyk panda, der lærer Kung Fu. En gadedreng, der finder en lampeånd. En dinosaur, der forsøger at finde vej til en sagnomspunden dal. Hvert år i mange år har der i biograferne været fyldt med vidunderlige animationsfilm for hele familien, hvor figurer tager form og får liv gennem mesterlige illustrationer og 3D-modeller og fortæller historier, som både store og små kan forstå og nyde. Der er en ren overflod af herlige animationsfilm for alle aldre. Hvor er det godt, vi har tegnefilmen.

Men det er ikke alt, animation kan. Overalt i verden og gennem de sidste mange årtier har tegnere, animatorer og instruktører sat blyant til papir og skabt historier, der bestemt ikke er velegnet til børn. Men takket være en ond spiral af fordomme om kunstformen og filmindustriens afhængighed af publikums forventninger har det altid været svært for disse film at få både støtte og biografplads, og især i Danmark er det sjældent, man ser en animationsfilm gearet direkte til de voksne i biograferne.

Det vil den nystartede VOID Film Festival, der begynder sit første år på Cinemateket i København i slutningen af Januar, gerne lave om på ifølge festivaldirektør Anne Winberg.

”Jeg tror, at det sådan stille og roligt er ved at gå op for folk, at man kan se voksenfilm i animation. Og jeg tror faktisk, at de er klar til at gå ind og se det, hvis det er på programmet, og det er det ikke i Danmark. (…) Vi ved jo, at der er rigtig mange animationsinsteresserede, som gerne vil se de her film, men vi vil gerne vise det almindelige publikum, at animation kan noget i alle afdelinger.”

Tænker man som det gængse publikum på diverse animationsfilm og -serier for voksne, bliver det nemt at se et vist mønster i indholdet. Siden Trey Parker og Matt Stone’s TV-serie South Park, der på overfladen alene løber på sex, vold og andre vulgære elementer har der været rigeligt af animerede tv-sitcoms og film, der benytter en vis skruppelløs humor fyldt med det mindst børnevenlige materiale, man kan finde på. Enkelte animatorer forsøgte dog også tidligere at bryde normen, og et af de tidligste eksempler, Fritz the Cat (1972), var også fyldt med sex, racisme og vold som en måde at adskille sig helt fra de gængse animationsfilm. Men det er langt fra den eneste måde at definere voksenanimation.

”Jeg synes, at voksenanimation skal defineres lige som man ville definere en almindelig film for voksne. Der er ingen forskel. Det er en anden teknik, men det er ikke en anden genre af underholdning. Der bliver fortalt nogle historier, og nogen gange er historierne så komplicerede og så komplekse, at de ikke er for børn. Det kan være et stort drama med meget dybe følelser, en meget indviklet detektivhistorie eller et meget stort drama om politik, hvor der hverken er sex eller vold, selv om det selvfølgelig også er velkommen. Det kan sagtens være historier som er komplekse og bliver fortalt i et komplekst visuelt sprog.”

Med det sagt, så er der plads til begge dele på VOID festivallen, der ifølge Anne bestræber sig på både indholdsmæssig og geografisk variation. Festivallen har allerede haft to opvarmningsvisninger, hvor man netop kunne se den fandenivoldske galskabskomedie Hell and Back (Tom Gianas & Ross Shuman, 2015) samt den japanske Interstella 5555: The 5tory of the 5ecret 5tar 5ystem (Kazuhisa Takenouchi, 2003), der er en animeret musikvideo til hele Daft Punk’s album Discovery. Og festivallen byder da også både på Taiwansk dukke-kung fu i The Arti: The Adventure Begins (Huang Weng Chan, 2015), japansk periodedrama i Miss Hokusai (Keiichi Hara, 2015), tung filosofi i Rocks In My Pocket (Sine Baumane, 2016) fra Letland og absurd, surrealistisk humor i de samlede værker af indie-animatorernes ukronede konge, Bill Plympton, der også vil være til stede under festivallen og introducere sine film. Og det er kun ganske få af de film, der bliver vist.

Med enkelte undtagelser såsom Plymtpon’s film og Interstella 5555 er filmene dog alle fra de sidste par år. Og det er der en god grund til. ”Vi ville gerne komme med noget man ikke før har haft chancen for at se. VOID-festivallen skal ikke være et retrospektiv, og det skal ikke være en historietime. Det skal være et øjebliksbillede af, hvor vi er henne nu, og hvad der bliver lavet lige nu, og hvor kan vi kan være på vej hen. Det handler om at besvare spørsmålet, “Hvad KAN man med animation”? Så det var vigtigt, at det ikke blev meget af det samme.”

Men det er ikke kun for publikummet og den rene biografunderholdnings skyld, at VOID eksisterer. Holdet bag ønsker også at kunne hjælpe de danske animatorer med at få deres egne projekter i gang og vise de danske biografer, at publikummet er derude. Også derfor kan man se flere af Animation Workshops afgangsfilm på festivallen.

 ”Ude på filmskolen bliver der uddannet nogle animationsinstruktører, og i Viborg uddannes verdensklasse-animatorer, men der bliver ikke givet særligt meget støtte til animationsfilm i spillefilmslængde for voksne. Dem, der sidder ude i brancherne og laver animationsfilm, det er jo voksne mennesker. Og de laver jo selvfølgelig nogle fantastiske film til børn, også i Danmark. Men de er voksne mennesker, og de vil også gerne lave noget til voksne. Så den anden ting vi kiggede på var hvordan, man kan skubbe mere til animationsmiljøet, så de får bedre vilkår til at søge støtten. Og det gør de selvfølgelig, hvis der er folk, der er parat til at gå ind og se dem.”

Og det ser det i den grad ud til, at der er. Begge festivallens opvarmingsvisninger har været velbesøgte, og med et så varieret program vil der uden tvivl kunne tiltrækkes mange interesserede publikummer. 

VOID varer fra den 27. januar, hvor der åbnes med den franske April and the Extraordinary World (Christian Desmares & Frank Ekinci, 2015), og varer til og med den 31. Januar. Programmet kan læses på http://www.voidfilmfestival.com/, og billetter kan bestilles på selve Cinemateket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *