Anmeldelse
VILDHEKS: Endnu et fantasiflop…

Af Christine Roederer 

Jeg er ikke målgruppen for denne film. Så meget ved jeg. Så meget forstår jeg.

Vildheks er en dansk fantasy-film baseret på endnu en Lene Kaaberbøl bogserie, efter Skammerens Datter fra 2015. Den handler om den unge pige Clara, spillet af Gerda Lie Kaas, der er opvokset i de almindelige menneskers verden. 6 måneder efter sin 12. fødselsdag vågner hun op med hedeture og en pludselig fin lugtesans. Da hendes feber ikke falder, tilkalder hendes mor mosteren Isa (Sonja Richter) til at hjælpe Clara med at få det bedre. Clara kommer i lære hos Isa som vildheks kort efter.

På den ene side er det en historie, vi ikke har set før, og på en anden side er det en historie, vi har set tusinde gange før. Young adult-genren er en genre, som fanger mange mennesker kloden omkring – og det er altid en fornøjelse at se en ung pige som hovedrollen i en sådan film.

Der er desværre bare så meget omkring Vildheks, der kunne have været gjort bedre – det føles lidt for meget som om, at filmen aldrig får helt fat. Der mangler måske en times tid med en større klimaks – specielt da de onde kræfter aldrig får lov at optræde som mere end bare den ene ondskabsfulde skikkelse, der dukker op igen og igen og igen…

Det er lang tid siden, at en fantasy-film for unge har leveret en ægte uhyggelighed, og det virker som om, at de danske filmskabere aldrig tør gøre det mere uhyggeligt end lige til grænsen for de helt små – men det må man gerne. Det er utroværdigt at have en kæmpe trussel og aldrig forstå, hvor farlig den faktisk er. Det er så ærgerligt, for filmen har potentiale.

Det bliver bare en film, hvor man tænker: ‘nåh, ja, ligesom i Skammerens Datter (2015), ligesom i Det Gyldne Kompas (2007), ligesom Eragon (2006), osv.’

Dog skal holdet bag dyrene roses; for en gangs skyld er de skuespillere i sig selv. Det er ikke sådan, at man kan se på katte, heste og hunde, at de bare står og venter på at løbe over til træneren for at få en godbid – specielt uglen og katten. Det virker naturligt alt sammen, og det er et frisk pust i en filmverden, der måske alt for tit tænker computeranimation i stedet for ægte dyr.

Desuden skal holdet, der står bag Foley-effekterne også roses enormt: alle de små lyde, Clara hører, fra en flue på en rude til ravne flyvende over skoven, har lydholdet har gjort et fantastisk stykke arbejde med. Det var en sanselig oplevelse, som næsten kun kan sammenlignes med en 4D forlystelse, hvor historien egentlig er ligegyldig, da det er den sanselige oplevelse, der er det vigtigste.

Vildheks er ikke nogen stor oplevelse. Det kunne den måske have været. Men Kaspar Munk, instruktøren bag, har ikke kunnet glemme erfaringen med julekalendere, og har lavet en film som minder mere om en julekalender end en spillefilm.

Og det er pisse ærgerligt. Den har så meget potentiale.

Men det hele går til spilde, sekund efter sekund, i løbet at de 90 minutter filmen varer.

Øv.

Kommentarer