Ungt liv i hverdagstempo

Af Anna Nørreby

Generationsportrættet af den norske ungdom i succes-serien SKAM har revolutioneret serie-formatet, blandt andet ved at skabe en fortælling, der stiller sig stik modsat Netflix-konceptet, hvor hele sæsoner udgives på én gang.

Grundene til seriens enorme succes er mange. Den advokerer på smuk og underholdende vis for omsorg, rummelighed og ærlighed. Mens den på samme tid behandler emner som seksualitet, venskab, psykisk lidelse og religion. Indholdet er klogt skruet sammen og formen ligeså.

Men et af de helt særegne greb er, hvordan serien formår at få samtlige binge-watch-bankende hjerter til at slå for cliffhangere og ulidelig venten-på-nye-klip-tid.

Det populære teenagedrama er skabt af manuskriptforfatter og instruktør Julie Andem og udspiller sig i realtid, hvilket vil sige at handlingen foregår indenfor det tidsrum som afsnittene varer. Det er ikke i sig selv revolutionerende, om end forfriskende at følge med i en serie der spejler hverdagens tempo. Det nyskabende ved serien er dens form og distributionsformat: den ikke bare udspiller sig, men udgives også i realtid.

Serien har fingeren på pulsen i forhold til den internetfødte generation, der har et ben både i den online og den fysiske verden, hvor flere virkeligheder sameksisterer på en gang. Det er et generationsportræt, der udspiller sig gennem de online medier, generationen selv anvender. Derigennem udviskes nogle af grænserne mellem virkelighed og fiktion. Det styrker seriens realistiske projekt, og skaber en ny form for brugerinddragelse, der tillader at seriens problematikker rækker langt ind i seerens hverdag.

Vi fik i tredje sæson en slags forelskelse til låns og blev sammen med seriens hovedkarakter sendt ud på en følelsesmæssig rutschebanetur.

På siden skam.p3.no/ udgiver NRK (seriens distributør) korte klip med tidsangivelser, sådan at det vi ser, svarer til det tidspunkt, klippet publiceres. Fortællingen bliver til dag for dag, modsat hvad vi er vant til. Tempoet er langsomt, som hverdagen ofte er det, men hvert afsnit har alligevel sin cliffhanger.

Ventetiden mellem klippende er centralt i plottets opbygning. Det skaber et engagement i karakterernes historie. I tredje sæson delte seerne 2.g’eren Isaks forelskelse i 3.g’eren Even. Grundet formatet gives der tid til at reflektere over de (forholdsvis få) ting, der sker i hvert afsnit. Det hverdagslige og realistiske, i deres ellers stormende forelskelse, mimede en velkendt følelse af forelskelsens sans for detaljer (hvad betød det blik, berøringen, det smil?). Når man som seer oplever fortællingen sammen med hovedkarakteren, hvor der gives tid og rum til refleksion, skaber det en ny form for inddragelse.

Fortællingen får liv udenfor klippene
Dertil kommer seriens brug af sociale medier som en del af realtids-konceptet. Størstedelen af seriens centrale karakterer har Instagram, og billeder herfra lægges ind på siden mellem klippene som en forlængelse af fortællingen, der får lov at leve videre, når klippet er rendt ud. Narrativet forløber i et kronologisk miks af klip, beskeder og instagrambilleder.

Der gemmer sig fantastisk mange følelser og en udfoldelse af de centrale karakterer i det, der sker mellem klippene. Der er utrolig meget humor og karakteropbygning lagt ind i messenger-beskederne. Har man ikke fulgt med i tredje sæson her, ville man eksempelvis ikke vide at både Jonas og Magnus (Isaks venner) pressede på, for at få Isak til at tage kontakt til Even, da han havde svært ved at være forelsket i en fyr, der er bipolar. Man havde ikke fået indsigt i Vildes uheldige kommentarer om Even og hendes senere undskyldning til Isak. Måske havde man heller ikke opfattet at hun var forelsket i Magnus, og omvendt han i hende. Man havde ikke forstået hvor meget kollektivet, hvor Isak bor, bekymrede sig om Even. Eller fulgt med i Eskilds humoristiske overdrevne snagen i Isaks forhold (som på mange måde mimede fansenes besættelse af de to karakterer). Dertil havde man heller ikke fået adgang til en lang række flirtende beskeder mellem de to fyre, der gjorde en helt forelskelsesglad herude på den anden side af skærmen.

Indslagene på de sociale medier giver fortællingen mulighed for at leve videre i seerens egen dagligdag, når den distribueres gennem kanaler, vi er vant til at møde hverdagen igennem. Det lader seriens univers og virkeligheden filtre sig ind i hinanden. Karaktererne fremstår ægte, fordi vi møder dem der, hvor vi også møder vores venner. Netop derfor intensiveres følelserne til dem. Den effekt understøttes af at seriens skaber Julie Andem har valgt at holde skuespillerne ude af mediernes søgelys, så meget som muligt, for at få de fiktive karakterer til at fremstå mere virkelige.

’Mennesker trenger mennesker’ lyder det i serien. Det mantra lever videre blandt seriens fans, der i kølvandet på SKAM har oprettet diverse grupper og arrangementer, hvor der er plads til både overanalysering og kos, men også plads til at diskutere de temaer serien sætter for dagen.

I skrivende stund har et problem med musikrettighederne resulteret i en geoblokering af NRK, og det er endnu uvist om det bliver muligt at se serien i dens intenderede format på skam.p3.no/.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *