UNDERCOVER: Politisk korrekt opkast

Af Line Nylandsted

Rikke (Linda P) er en naiv, klodset, regelret og benægtende kattedame. Man undrer sig derfor over, hvordan det er lykkedes hende at opbygge en karriere som politibetjent. Efter at være blevet introduceret til hendes ekstremt perverse chef (Paprika Steen) og manipulerende kollega (Casper Crump), forstår man lidt bedre hvilket univers af urealistiske præmisser, det er man skal sluge for at få noget ud af Undercover.

Præmis nummer et: Rikke, den mest inkompetente, uprofessionelle og uintelligente betjent nord for Antarktis, bliver sat på en undercovermission.

På missionen skal hun agere chauffør for Mick (Roland Møller), der har forlangt et roadtrip til Svendborg på betingelse af, at han vidner i retten mod en gangsterboss (Ali Kazim), som politiet kun har været lige ved og næsten at knalde i flere år.

Forvirret? Dette er kun en brøkdel af plottet der kun bliver mere og mere usammenhængende og ligegyldigt.

Præmis nummer to: Carl Mar Møller har skrevet Paprika Steens replikker.

Det lyder måske meget sjovt, men det er det bare ikke. Paprika Steen forstår ofte at udtrykke den perfekte ironiske distance til hendes karakterer, men der skal lidt mere opfindsomhed til end at tildele hende en pervers chefrolle og få hende til at sige pik en masse gange.

Undercover har massere af jokes. Filmen er faktisk proppet med jokes. Den ene punchline efter den anden, der alle rammer ved siden af. Enten fordi man har hørt dem før, eller fordi det er en parodi på noget, man har hørt før.

ANMELDELSE AF:
Undercover

ORDET SYNES: 1-stars

PROD. ÅR:
2016

INSTRUKTØR:

Nikolaj Peyk

LAND:
Danmark

Præmis nummer tre: Alle fynboer taler tykt, syngende fynsk.

Det gør de i hvert fald i Undercover, hvor dialekten ikke får for lidt. Man fornemmer, at nogen har dårlig samvittighed efter mediernes kritik af den manglende diversitet i dialekterne i den samlede produktion af levende billeder i Danmark. Måske er det derfor, man har trukket odenseanske Roland Møller ind i en komedie, hvor han virker lige så overrasket over at finde sig selv, som jeg gør. Manuskriptforfatter, Casper Christensen, trækker i de intertekstuelle referencer også på den fynske dialekt. Har man stadig til gode at se Krimi5’s dækning af et fynsk tæskeholds voldsovergreb på molen i Nyborg, så vil jeg foreslå, at man dropper biografturen og i stedet googler ”den bååd der”.

Præmis nummer fire: Blandingen af dansk komedie og julefilm fungerer.

Fik jeg overhovedet nævnt, at det faktisk er en julefilm? Eller er det? Jeg forstår i hvert fald ikke helt hvorfor. Julestemningen sniger sig ikke ind på mig, fordi Linda P og Roland Møller løber rundt i for små alfe-kostumer. Julen har aldrig været mindre sjov.

Præmis nr. fem: Alt norsk er godt.

Det kan man vist ikke helt komme udenom med SKAM- og Ruby Dagnall-feberen der har lagt Danmark ned. Undercovers norske input, Thorbjørn (Anders Bassmo), bidrager med filmens bedste øjeblikke, når der opstilles sprogbarriere for barrierens skyld. Eller også løber Bassmo med opmærksomheden, fordi det er politisk ukorrekt ikke at syntes, at alt norsk er dritkult på denne side af sommeren 2016.

Går man med til at sluge sammenkoget af ovenstående usmagelige præmisser, som instruktør Nikolaj Peyk serverer halvlunkne for os gennem filmen, finder man hurtigt ud af, at de smager usædvanligt dårligt. Da de end ikke formår at stikke til lattermusklerne på vej ned i svælget før de er på vej op igen, så er der ikke meget pænt tilbage at sige om Undercover.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *