UKRAINIAN SHERIFFS: En speciel rejse til det vilde østen

Af Nikolaj Fjord Korsgaard

Da man bliver introduceret for den beigefarvede Lada med to pensionerede politibetjente, som patruljerer rundt på landsbygrusvejene i en fattig og grå ukrainsk provinslandsby, ved man allerede, at vi befinder os i et miljø, man sjældent har set eller får muligheden for at besøge. Mange vil nok opfatte det som en uattraktiv setting, men denne rejse til den østeuropæiske version af det vilde vesten er noget ganske specielt.

Der er mangel på politibetjente i de ukrainske provinsegne, og derfor får de to lokale pensionerede politibetjente, Victor og Volodya, opgaven at håndhæve lov og orden som ”sheriffer”. Dette foregår i landsbyen, Stara Zburievka, som er fyldt med drukkenbolte, småkriminelle, analfabeter og et væld af andre skæve eksistenser. Den lokale bums, Koyla, har desuden en tendens til at spise de lokale vildfarende hunde, så persongalleriet af landsbystosser er ganske komplet. Kriminalitetsbekæmpelse består bl.a. i at opsøge stjålne ænder og håndtere fulde naboer, og der er ofte tale om ganske absurd og lattervækkende småkriminalitetsopklaring.

Lokalsamfundet er præget af korruption, politisk ustabilitet, fraværende autoriteter og ikke mindst en borgerkrig, som lurer lige i horisonten. Selve dag-til-dag overlevelsen er blevet en udfordring for de fleste. Men landsbybeboerne finder som regel altid en pragmatisk løsning på de udfordringer, som byder dem; så midt i alt håbløsheden eksisterer der også en del håb og optimisme i denne fortælling.

ANMELDELSE AF:
Ukrainian Sheriffs

ORDET SYNES:4-stars

PROD. ÅR:
2015

INSTRUKTØR:

Roman Bondarchuk

LAND:
Ukranine

Byens borgmester er i en magtkamp med en pro-russisk separatist, og de lokale mænd bliver indskrevet til hæren for at kæmpe på fronten – man får et ganske nøgternt og realistisk indblik i den konflikt og det politiske klima, som præger det nuværende borgerkrigshærgede Ukraine. Portrættet er derfor et ganske aktuelt og ikke mindst påtrængt, da konflikten gradvist er blevet mere og mere forsømt at blive dækket i vestlige medier, siden russerne annekterede Krim-halvøen tilbage i 2014.

Paradokserne i denne film står i kø. Under de triste omstændigheder eksisterer der meget varme og humor. De ulykkelige skæbner er portrætteret med en vis kærlighed, og man griner ofte mere med karakterne end af dem. Det er noget af en bedrift i en film, der indeholder så mange skæve typer. Men meget af humoren er af tragikomisk karakter, hvor humoren og alvoren ofte går hånd i hånd. Man kan sige, at der i nogen grad er tale om en form for provinsiel ukrainsk galgenhumor, som giver filmen en meget ejendommelig karakter. Filmen er også gennemsyret af en latent melankoli, som ligger lige under overfladen. En følelse af at lige om lidt kommer krigen, og alting vil kollapse, når de få tråde, der får lokalsamfundet til hænge sammen, går op.

Desværre når man aldrig rigtigt at komme ind under huden på vores to hovedkarakterer, som i sidste ende fremstår ganske endimensionelle, og det er ofte de særprægede interaktioner med de lokale, der stjæler rampelyset.

Filmen er en meget speciel cocktail – en mærkelig bladning af surt og sødt, som man aldrig rigtigt har smagt før. Den hiver dig ind i en verden, som du sjældent har oplevet før. Det er en gennemført rejse til det vilde østen, som tager dig helt derind, hvor du aldrig selv frivilligt ville søge hen. Selvom den af mange nok vil blive betragtet som en lavbudgetfilm, som sikkert kun er henvendt til et nichepublikum, så er det en rejse, som de fleste burde unde sig selv, hvis man ikke er bange for at udforske ukendt terræn.

Kommentarer