TOMORROWLAND: Hvad morgendagen bringer

Af Bjarke Johansen

Verden er af lave. Det mente alverdens genier kunstnere og videnskabsmænd i hvert fald, da de skabte vidunderbyen Tomorrowland, hvor alle dem med de største drømme helt fri for politik og beaurokrati kunne skabe alt, hvad de kunne finde på for at gøre verden til et bedre sted.

Det er i hvert fald sådan, det ser ud på papiret. Men da den unge pige Casey (Britt Robertson) finder adgangen til Tomorrowland og kommer i kontakt med geniet Frank Walker (George Clooney), der er bandlyst derfra, viser virkeligheden sig at være en anden. Tomorrowlands vidundere blev aldrig delt med resten af verden. Men hvorfor? Det må Casey og Frank sammen finde ud af på deres hæsblæsende eventyr..

Tomorrowland er, ganske som Pirates of the Carribbean-serien og den noget mere mislykkede The Haunted Mansion (2003) med Eddie Murphy, baseret på en forlystelse af samme navn i Disneyworld. Eller rettere sagt er den baseret på et helt område af alle de forskellige Disney-forlystelsesparker verden over, der siden 1955 har forsøgt at vise, hvor vidunderlig fremtiden kunne blive, hvis vi virkelig arbejdede for det.

Og det må man søreme også sige, at filmen gør. Med sine evner for det visuelt fantastiske tager Brad Bird, der er kendt for de smukke animationsfilm The Iron Giant (1999), The Incredibles (2004) og Ratatouille (2007) seeren gennem et teknologisk slaraffenland, der bærer tydelig inspiration fra 50’ernes og 60’ernes science fiction film og serier.

ANMELDELSE AF:
Tomorrowland

ORDET SYNES:

4-stars

PROD. ÅR:
2015

INSTRUKTØR:

Brad Bird

LAND:
USA

I det hele taget virker hele filmen som en hyldest til alle de vidunderlige opfindelser, folk har drømt sig frem til gennem fiktionen gennem tiden, og især en scene i en lille Space Age-butik vil glæde mange sci-fi fans med masser af genkendeligt merchandise.

Også derfor er de godt, at filmen er drevet af en så optimistisk og nysgerrig figur som Casey, der med imponerende mængder gåpåmod drager direkte mod det første mystiske og spændende hun ser. Det har hun også brug for, da Frank, spillet af George Clooney, starter som hendes totale modstykke. Han er lige så genial som hende, hvis ikke mere, men desillusioneret af sine fejl og sine sorger, og er bortvist fra det sted, han elskede overalt på jorden og havde så store håb for.

Sammen udgør de et typisk hold af modsætninger, der mødes og må arbejde sammen, men deres dialog er morsom – og kemien imellem dem er god omend meget typisk for sådan et par. Clooney hiver den ene fede opfindelse efter den anden ud af ærmet som både Britt og publikum kan måbe af.

A pro pos oplevelser, så myldrer de frem i Tomorrowlands optimistiske syn på fremtiden. Nogle vil måske endda sige, at det er for optimistisk og forudsigeligt. Der er som sådan ikke nogen plotmæssige overraskelser, og det kan virke en lille smule letkøbt. Det er langt hen ad vejen bare et klassisk eventyr, hvor tingene nok skal blive gode igen ligegyldigt, hvor sort det ser ud.

Men det er ikke en dårlig ting. For i en tid hvor science-fiction i årevis har været spækket med dystopiske samfund, løftede pegefingre og mareridtsvisioner af teknologi, der overtager menneskeheden, er det rart en gang i mellem at se fremskridtets positive sider og bare drømme om, hvad vi mennesker kan opnå uden at skulle spekulere for meget.

”Can’t it just be fun?” svarer den unge Frank tidligt i filmen, da en skeptisk mand spørger ham, hvordan hans jetpack kan gøre verden til et bedre sted. Og det kan det bestemt. Meget sjovt, endda. Og det er også på tide, det blev det igen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *