Anmeldelse
TIL SAMA: Årets vigtigste dokumentar om krig og kærlighed

Af Alma Nordenbæk

Da borgerkrigen mod Bashar al-Assads brutale regime begynder i 2011, er den unge studerende Waad al-Kateab med på demonstranternes frontlinje. Med sin mobiltelefon dokumenterer hun de tidlige opgør. Håb, vrede og et brændende ønske om frihed farver de rystede optagelser. Men snart udvikler billederne sig fra fællessang til død og masseødelæggelse.

Til Sama er udformet som et kærlighedsbrev. Først og fremmest til al-Kateabs datter Sama, som fødes i et af krigens hårdeste år til lyden af granater og lugten af blod. Alle optagelser er foretaget af al-Kateab selv, og hendes blide voice-over henvender sig direkte og intimt til den datter, hun konstant er bange for at miste. Gennem billeder af murbrokker og ødelagte kroppe, bryllupper og fødsler, væver hun fortællingen om sit liv. Det er en historie lige så meget om frygt og håbløshed, som den er en hyldest til den kærlighed, der bryder gennem asfalten og blomstrer på trods.

Men dokumentaren er også en kærlighedserklæring til byen Aleppo. Til alle de mennesker, der kæmpede og døde for drømmen om dens frigørelse. Og alle dem, der blot blev fanget i krydsilden.

Det er ikke første gang, vi ser grufulde billeder fra krigen i Syrien. Det er heller ikke første gang, vi hører personlige beretninger derfra. Men der er noget helt særegent intimt og nærværende ved al-Kateab og medinstruktør Edward Watts portræt af en lille familie og dens gruppe af venner, der nægter at give op og forlade den by, de elsker.

Vi mærker bygninger ryste og hører mødre hulke, fordi al-Kateab gør det. Vi kender personerne, ofrene, de forældreløse og de pludseligt barnløse, fordi al-Kateab kender dem. Der er intet medierende kamerahold og ingen kunstige interviews. Alt føles, som om det foregår lige nu og lige foran os. Der er ingen afstand. Vi kommer helt tæt på, og det er en enormt stærk følelse.

Det er også en enormt svær følelse. Der bliver sat så mange ansigter på tragedien, at man næsten drukner i dem. Men så holder Sama den røde tråd og hjælper os igennem det hele. Hun er diamanten på den anden side af vægten, der hjælper os med at holde balancen, når antallet af blodige barnelig når ubegribelige, ubærlige højder.

Til Sama er en af de film, som du bliver nødt til at se. Ikke fordi den kommer til at vinde en Oscar, eller fordi alle dine venner kommer til at snakke om den. Men fordi den er vigtig. Fordi du har brug for den. Fordi verden har brug for den. Og fordi den er fantastisk god.

Kommentarer