THEEB: Vovet jordansk, Oscar-nomineret drama

Af Jakob Freudendal

Mellem tårnhøje bjerge og endeløs ørken glider et lokomotiv langsomt forbi på den nybyggede jernbane i Mellemøsten anno 1916. Efter udbruddet af første verdenskrig kæmper en række allierede nationer mod Osmannerriget i Arabien. Theeb kunne snildt have koncentreret sine 120 minutter lange spilletid om netop dette storladne, historiske emne, men debutantinstruktøren Naji Abu Nowar har i stedet foretaget et imponerende valg ved kun at lade verdenskrigen optræde i filmens periferi.

Theeb fortæller historien om den unge, beduinske dreng Theeb (Jacir Eid Al-Hwietat), der efter at have mistet sin far, må opdrages af sin ældre bror Hussein (Hussein Salameh Al-Sweilhiyeen). Livet i ørkenen virker som løsrevet fra resten af verden, indtil der en dag dukker en engelsk soldat (Jack Fox) op i Theebs lejr og beder storebroren agere guide. Hussein indvilliger, men finder hurtigt sig selv i et dilemma, da han opdager, at Theeb har fulgt efter ham; Uden mulighed for at vende om må gruppen fortsætte med uprøvede Theeb på slæb. Det varer ikke længe før verdenskrigens farer indhenter den lille gruppe rejsende, og Theeb bliver for første gang konfronteret med virkeligheden uden for sin isolerede lejr.

Fanget langt fra deres hjemlejr må Theeb og Hussein kæmpe for deres overlevelse i kampen mod de osmanniske krigere. Man kunne frygte, at Theeb blot ville handle om de indfødtes møde med vesten, men dette er ingenlunde tilfældet. I stedet fokuserer filmen hele vejen igennem på karakteren Theebs udvikling fra barn til voksen. På den måde er filmen en klassisk coming-of-age historie, men med sit cast, der primært består af amatørskuespillere med indgående kendskab til den beduinske kultur, virker denne skildring alt andet end klassisk.

ANMELDELSE AF:
Theeb

ORDET SYNES:4-stars

PROD. ÅR:
2014

INSTRUKTØR:

Naji Abu Nowar

LAND:
Jordan, UK, UAE, Qatar

Coming-of-age historien bliver dog til tider også en hæmsko for filmen. Der er for mange ting, som forbliver uden for tilskuerens rækkevidde. På den ene side er det et glimrende virkemiddel at se krig gennem et barns øjne, da det virkelig illustrerer, hvor arbitrært og meningsløst det hele egentlig er. Samtidig savner man som tilskuer en større indsigt i krigen, så de mange forskellige kæmpende fraktioner ikke bare smelter sammen til en sløret masse.

Theeb er den første jordanske film til at modtage en Oscar-nominering for bedste udenlandske film. Selvom filmen er fra et land med en ganske beskeden filmhistorie, har Naji Abu Nowar formået at fortælle en lille og nærværende historie, der formfuldendt behandler universelle temaer som krig, tab og familie. Med fantastiske landskabsbilleder og et cast bestående af lokale og primært amatørskuespillere giver Theeb et realistisk indblik i beduinkulturen, samtidig med fantastisk skuespil, der i den grad driver værket. Det er imponerende, hvordan et så stort emne er kogt ned til en så lille og velfortalt historie, men samtidig mangler der bare en lille grad af geopolitisk kontekst.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *