BLACK PANTHER:
“The King has arrived”

Hvis der er en film i 2018, som du bare skal se, så er det Black Panther.

Glem, at det er en Marvel film.

Glem, at der er udkommet 17 superheltefilm før den.

Glem, bare for et sekund, at det er en superheltefilm.

Black Panther er så meget mere end det—det er en åndelig rejse gennem en helt ny kultur, en ny verden og et nyt univers.

Måske har Marvel set grå ud, til trods for Captain Americas blå og røde skjold. Måske har Marvel taget nogle uigennemtænkte beslutninger med deres film, og glemt minoriteterne i deres pengemaskine. Måske har Marvel nu, efter 10 år, endelig fundet en måde at forny superheltegenren på med noget helt nyt og banebrydende. Black Panther er en hyldest til al den kultur, som bliver gemt væk i den moderne vestlige verden. Det er en farveeksplosion som overgår Thor: Ragnarok (2017). Det er Afrikas ånd med ritualer, sange, farver, grin og dans. Det er det sorte USA’s håb og aspirationer.

Denne film markerer en ændring—et jordskælv i den måde film bliver modtaget, som vil give genlyd verden over.

Ryan Coogler, som leverede Fruitvale Station (2013) og Creed (2015), fik til opgave at konstruere en unik sort superheltefilm. Og det har han i den grad gjort. Han har leveret en verden forankret i det mystiske land Wakanda. Det ligger midt i Afrika, er uberørt af slavehandel, kolonialisme og krig, og det er højere udviklet videnskabeligt end resten af verden. Wakanda fremstår ellers over for omverdenen som en nation af bønder, som intet andet har at fremvise end vibranium, det sjældneste metal i verden, som Captain Americas skjold er lavet af.

Det er en verden af broderet tøj, konkylieperler og krigsfarver i ansigtet, som knækker alle de visuelle koder, vi ellers indrammer superheltefilm i. En verden, hvor Wakandas fem stammer står side om side for at beskytte deres land, og hvor truslerne udefra markant presser på efter begivenhederne fra Captain America: Civil War (2016), hvor T’Challa (Chadwick Boseman) optrod for første gang.

Wakanda eksisterer uden for universet, som ellers gælder superstjernerne Iron Man og Captain America, og henter i stedet inspiration fra mere end en halv snes afrikanske  folk– Maasai, Himba, Tuareg, Xhosa, Zulu, osv. Det er en verden, som bringer energien og folkefærdet fra Kenya, Nigeria, og Zimbabwe ind i superheltenes univers. En verden, man har ventet på siden Bruce Banner (Mark Ruffalo) i Avengers: Age of Ultron (2015) fik den med ind i universet.

Kun Everett Ross (Martin Freeman), som vi har set før i Civil War og Ulysses Klaue(Andy Serkis), som fik sin arm skåret af af Ultron i sin tid, eksisterer som hvide mænd i denne fantastiske film; den ene som hjælpende hånd, den anden som ærkefjende.

Vi fik et glimt af denne farverig verden gennem Thor: Ragnarok i Taika Waititis hænder. Med sin Māori-afstamning gav han Marvels ultramaskuline og -hvide verden en helt ny farvepalet at stræbe efter. Farver som de mørke lilla toner, der fører Wakandas historie igennem fortællingen som en rød tråd, der binder hele filmen sammen. T’Challas tøj, Wakandas ritualer, stjerne-himlen i en spirituel scene—den lilla farve gennemtrænger hele filmen og giver den en æstetisme sjældent set i Marvels film eller actionfilm i det hele taget.

Instrueret af Ryan Coogler kan skuespillerne, beklædt af et fantastisk kostumehold, sprede deres vinger i vores vestlige filmkultur. Castet er en repræsentation af Afrika i sig selv—et kontinent, som alt for ofte bliver vist på film som plaget af etnisk udrensning, post-kolonialisme og karikerede krigsherrer.

Måske tænker du nu, og hvad så? Måske kan du ikke relatere dig til denne verden. Måske tænker du nu, hvad er forskellen? Hvorfor skulle jeg dog se den her film?

Se den, fordi både helten og anti-helten agerer i en grå-zone, hvor de begge har ret, og det er svært at hade Erik Killmonger (Michael B. Jordan) uden at have ondt af ham. Se den, fordi der er en scene, hvor Okoye (Danai Gurira) bruger sin paryk som våben. Se den fordi The Weeknd og Kendrick Lamar står bag musikken. Se den, fordi Angela Basset spiller en ægte dronning.

Se den, fordi du ikke skal gå glip af Black Panther—dét ville du ærgre dig over.