Anmeldelse
THE GIRL IN THE SPIDER’S WEB – DET DER IKKE SLÅR OS IHJEL: Edderkoppens spind formår ikke at fastholde

Af Christian Povlsen

Sidste gang vi stiftede bekendtskab med Lisbeth Salander og co. på det hvide lærred, var i David Finchers vellykkede The Girl With The Dragon Tattoo (2011). Da den svenske krimiforfatter Stieg Larsson døde, efterlod han sig en række ufærdige manuskripter til fremtidige Millennium-historier. Ét at dem blev til bogen Det Der Ikke Slår Os Ihjel, som blev færdiggjort af forfatteren David Lagercrantz. Det er denne bog der nu er blevet filmatiseret.

I filmen spiller Claire Foy rollen som den sortklædte hævner-hacker Lisbeth Salander. Hun bliver hyret af Frans Balder (Stephen Merchant) til at stjæle et uhyrefarligt computerprogram ved navn Firefall, tilbage fra det amerikanske NSA –  et program der efter sigende kan kontrollere hele verdens atomvåben. Salander er dog ikke den eneste, der er ude efter programmet, og hun indser hurtigt at der står større – og denne gang – meget personlige ting på spil.

Dette klichefyldte plot er pakket appetitligt ind i et goldt og gråt svensk vinterlandskab. Filmens æstetik er altså klassisk for den populære nordic noir-genre. Fede Alvarez, der blandt andet stod bag den fandenivoldske genindspilning af Evil Dead fra 2013, instruerer denne gang en film som han desværre ikke formår at løfte over det stykke middelmådige lufthavnslitteratur, den er baseret på. Dermed ikke sagt at The Girl in the Spiders Web – Det Der Ikke Slår Os Ihjel ikke er teknisk gennemført, for det er den skam. Den indeholder op til flere fremragende biljagter, imponerende stunts og smukke svenske lokationer.

Der er heller ikke en finger at sætte på den talentfulde Claire Foy, der er både rå og sympatisk i rollen som den junkfoodspisende og kæderygende Lisbeth Salander. Tidligere har vi set Noomi Rapace og Rooney Mara i rollen og Foys portrættering læner sig mere op ad den førstnævnte. Denne gang får vi et glimt ind i Salanders fortid, men det er ikke rigtig noget, der tilføjer noget videre interessant til karakteren.

Det er tydeligt at man har ville rebrande Lisbeth Salander som en kvindelig James Bond. Det behøver man ikke at kigge længere efter end filmens plakat eller til den flot producerede introsekvens for at se. Det er lidt synd, da meget af den stilfærdige ensomhed, som var tilstede hos karakteren i de tidligere film lidt drukner i al larmen omkring hende.

Udover Foy skal man lede langt efter interessante skuespillepræstationer. Rollebesætningen består af et sammensurium af internationale skuespillere, inklusiv danske Claes Bang, som desværre bare spiller en småkedelig håndlanger for filmens hovedskurk. Mikael Blomkvist-karakteren (Sverrir Gudnason) er væsentligt reduceret til en nærmest ubetydelig bifigur. Derudover virker det også helt kriminelt, hvor underbrugt især den talentfulde Vicky Krieps er i rollen som Erika Berger, Millenniums chefredaktør.

The Girl in the Spiders Web – Det Der Ikke Slår Os Ihjel formår altså ikke rigtig at fange tilskueren i dens eget spind. Stregerne bliver ellers kridtet tilforladeligt op i filmens første halvdel, men efterhånden som handlingen skrider fremad, bliver det hele meget forudsigeligt – og værst af alt – lidt småkedeligt. På trods af dette skal filmen nok tilfredsstille det store krimihungrende publikum. Forventer man en film i samme klasse som henholdsvis Oplevs og Finchers The Girl With The Dragon Tattoo (2009/2011) bliver man dog skuffet.