CPH PIX WEEKEND
THE DEATH OF DICK LONG: Skæv, grov og unik anti-krimi

Af Gustav Stubbe Arndal

The Death of Dick Long er umiddelbart en svær film at kategorisere, da den mest er defineret af, hvad den bestemt ikke er.

Den har for eksempel alle elementerne fra en krimi. Et uidentificeret lig med mystiske sår efterladt foran en klinik i en landsby ude i midtvesten. Et politi-makkerpar på sagen, der får en række ”aha”-øjeblikke i deres søgen efter forbryderen. Og en skyldig (eller medsammensvoren…?), der forsøger at slette sine spor.

Men vi ved fra starten af, at liget tilhører Richard Long, som døde på en ellers festlig aften med sine druk-/bandkammerater. Politiet består af en let overvægtig, midaldrende dame-sherif (Janelle Cochrane), der trækker på skuldrene over det meste, og en lige dele sløv og peppet officer (Sarah Baker), der slet ikke er kvalificeret til en drabssag, men gør sit bedste alligevel.

De skyldige ved vi også, hvem er: Dicks bandkammerater Zeke Olsen (Michael Abbott Jr.) og Earl Wyeth (Andre Hyland), den ene dummere end den anden. Mens Earl forsøger at pakke og smutte, falder Zeke hurtigt ned i et hul af løgne og komplikationer, han umuligt kan komme ud af. Han kan ikke snyde sin 10-årige datter, og bestemt ikke politiet, når de banker på.

Nej, The Death of Dick Long er en anti-krimi. Ligesom at The Big Lebowski er en detektivhistorie, hvori al detektivarbejde er meningsløst, er Dick Long den type film, hvis humor i høj grad kommer af at vælte forventninger. Politiet kommer enormt tæt på et gennembrud, men ser det ikke for næsen af sig. Forsøget på at rengøre et blodigt bagsæde bliver hurtigt til et utæmmeligt kaos af fejltagelser. Mistænksom adfærd bliver opdaget hurtigere end det kan undskyldes.

Der er ingen illusion om, at Zeke kunne narre politiet, men underholdningen kommer af, hvor tumpet og virkelig hans paniske forsøg er. Det kommer også af titlens døde mand og hans ligs tilstand, som er det eneste egentlige mysterium i filmen, og det er morbidt, grusomt og latterfremkaldende på en gang. Dick Long leverer bestemt grov, voksen humor, men uden nogen hadefuldhed eller egentlige billeder af den vold, der diskuteres.

Men efter afsløringen af Dicks skæbne mister filmen lidt pusten. Det fjerner intrigen fra publikums perspektiv, samtidig med at det ændrer, hvad der er på spil for karaktererne. Det hele føles komplet, som et ufuldendt puslespil, man sådan set allerede har løst.

Det giver dog også nogle fantastisk nuancerede scener for filmens cast, der alle kunne gøre sig som distinktive bipersoner fra et komisk spin-off af Breaking Bad (2008-2013). Abbott Jr. har den perfekte tøven i stemmen og fjerne blik, der sætter os i hans sko trods blodet på hans hænder og bil. Cochrane er så fysisk til stede som Sheriff Spenser, at hun fremkalder kluklatter uden at sige det mindste. Men særligt Newcomb som Zekes kone skal nævnes, da hun leverer et af verdenshistoriens bedste forvirrede smil.

Om The Death of Dick Long er værd at finde, kommer an på, hvad man kan tåle til gengæld for en unik filmoplevelse. Den er grov, ukonventionel og akavet, men giver også nogle dejligt underlige grin. Spørgsmålet er, som nogen i filmen selv siger det, ”Do you wanna get weird?”

For mig er svaret ja.

(The Death of Dick Long blev set på CPH PIX Weekend. Filmen er indtil videre ikke kommet i dansk distribution.)

Kommentarer