Anmeldelse
THE CRAFT: LEGACY: Moderne hekse med moderne problemer

Af Anna Hedegaard Kristensen

Halloween plejer som regel at være en højtid, der også sniger sig med i biografen og bringer grumme og gyselige oplevelser. Oftest kommer de i form af nervepirrende gysere, der slår is i blodet og giver myrekryb. The Craft: Legacy er dog mest en Halloween-film på overfladen. Frem for alt handler den om unge kvinder, deres kvaler og hvordan de sammen finder ud af at navigere ungdommen – og så også lige deres magiske kræfter. Det er jo en heksefilm, hvis ikke I havde gættet det.

Lily (Cailee Spaeny) er i nye omgivelser: sammen med sin mor flytter hun til en ny by, hvor de skal bo sammen med morens kæreste Adam (David Duchovny) og hans tre sønner. Hun begynder på en ny skole, hvor hun efter en anstrengende første dag møder de tre veninder Tabby (Lovie Simone), Lourdes (Zoey Luna) og Frankie (Gideon Adlon). Herefter går der ikke lang tid, før det går op for dem, og for Lily selv, at hun er en heks og det manglende medlem i pigernes heksefællesskab. Sammen danner de fire piger et coven og begynder hurtigt at eksperimentere med deres magiske kræfter.

Frem for at være et remake er filmen blevet beskrevet som en efterfølger til The Craft fra 1996. Der er få elementer i filmens fortælling, der binder handlingen sammen med dens forgænger, men det er meget løse forbindelser. The Craft: Legacy er et remake af 90er kultklassikeren i den forstand, at det er en nyfortolkning af det samme, gamle præmis, men i moderne omgivelser, med moderne karakterer og moderne problemstillinger – dog med knap så mange traumer.

Et langt stykke hen ad vejen bliver filmen båret af de fire unge kvinder, der har måtte arbejde med et manuskript, der byder på mange akavede øjeblikke og ret stereotypiske forestillinger om nutidens teenagere og deres opførsel. Heldigvis er der god dynamik mellem deres karakterer, som ret paradoksalt ligner hinanden voldsomt meget samtidig med at være vidt forskellige.

Foruden at være en film, der handler om hekse og hekseproblemer, ligger der hele tiden en underliggende, lettere morsom kritik af patriarkatet og den såkaldte ”giftige maskulinitet”. Også her er det på en og samme tid både forholdsvist uudtalt, men også gabende åbenlyst. Men for en film, der i forvejen er så tydeligt kvindedrevet, bliver denne kritik ikke overdrevet. Tværtimod tilføjer det endnu et lag humor – hvis man altså ikke har noget imod at gøre lidt grin med mænd.

The Craft: Legacy kan på mange måder bedst karakteriseres som en ungdomsfilm. Jovist er der mange pentagrammer, saltcirkler og tryllerier involveret. Men de fungerer mest af alt som ramme for den reelle fortælling om unge kvinder, der har det svært med at være unge, men i fællesskab lærer at finde styrken i deres egne særheder.

Kommentarer