TAKEN 3: Fortærsket og udtømt franchise siger farvel

Af Daniel Hartvig Nielsen

”Mills. Bryan Mills”. Sådan introducerer den hårdtprøvede, men ganske kampsportsadrætte og pensionerede CIA-agent sig i den første Taken fra 2008, og nu er b-filmens James Bond tilbage i en tredje og efter sigende sidste film – forhåbentlig. For både hovedrolleindehaveren Liam Neeson og franchiset ser noget trætte ud.

Plottet er, ganske som vanligt, rimelig lige til; Bryan sættes uretfærdigt op for mordet på sin eks-kone, Lenore, og på flugt fra politiet, må eks-agenten tage sagen i egen hånd og finde de skyldige. Den manglende kidnapning glimrer ved sit fravær, for det er efterhånden blevet en stående joke, at familien Mills har ekstravagante evner til at blive bortført, og dette har også været motoren bag de to foregående film. Men denne er i den tredje film erstattet af en ligegyldig politijagt og den velkendte actionfilmtrope; hævn.

Ellers er alt ved det gamle. Bryan Mills og hans venner er fortsat the good guys, mens udlændingene som i de forrige film, her nogle satans russere, er the bad guys – uden de store nuancer. Og politiet? Ja de er stadig aldeles inkompetente. Ingen overraskelser, ingen udvikling.

Det hele virker noget fortærsket og udtømt. Olivier Megatons instruktion halter, og skuespillerne virker trætte. Liam Neeson halter og slider sig på mirakuløsvis ud af enhver faretruende situation, selvom han mest af alt ligner en, som godt kunne trænge til en Red Bull. Forest Whitaker har slået autopiloten på i en intetsigende rolle som en politikommissær hentet fra klicheskuffen: Han har nemlig hele tiden vidst, at den kære Bryan Mills ikke har gjort det; ”For hvem køber varme bagels til et mord”.

ANMELDELSE AF:
Taken 3

ORDET SYNES:
2-stars

PROD. ÅR:
2014

INSTRUKTØR:
Olivier Megaton

LAND:
Frankrig

31-årige Maggie Crace, som spiller datteren Kim, der fortsat går på college, har stadig ikke lært at spille skuespil, og det fjollede far-pige-forhold dyrkes endnu engang – krummer man tæer? Lidt. Ligesom at man ud af det blå har gjort Lenores nye mand, den ældre og ganske ufarlige, Stuart, en hel del år yngre og mere potent, så han bedre kan passe ind i historien, nu spillet af den tilforladelige Dougray Scott.

Taken 3 byder på sin sædvanlige action; slåskampe, skududvekslinger og biljagter – det hele er bare set før og til hudløshed. Det skal nok give en hungrende actionfan sit fix, men forventer man bare lidt mere, så går man skuffet ud af biografen. Den første Taken har en charme og energi, der flyder godt sammen med den velkendte, men normalt altid underholdende b-films action, og det fik den trukket op af moradset af velproducerede, men kedelige actionfilm. Sidstnævnte er desværre en kategori Taken 3 falder ind under.

”I’m tired of this” sukker Bryan Mills allerede i slutningen af Taken 2 – og efter slutningen på den tredje film, så siger jeg det samme. Taken 3 mangler ideer og energi, og et nyt plot, der ikke implicerer en kidnapning, hjælper lige vidt. Taken-serien er blevet taget for langt, må den hvile i fred.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *