“I sin portrættering af Nitram, der vandt Landry Jones prisen for bedste mandlige hovedrolle ved Cannes, fremprovokerer han både medynk og frygt. Han er følsom og humoristisk, men den eksplosive vold hviler konstant lige under overfladen.”
Læs mereUdvalgt
Drive My Car: En poetisk bearbejdelse af sorg
“Med sine tre timer formår filmen virkelig at transportere én om på bagsædet af Kafukus højtelskede bil, hvor man mister fornemmelsen af tid og tvinges til eftertænksomhed, mens Hiroshimas veje glider forbi vinduet.”
Læs mereX: En god dårlig film
“Instruktøren Ti West har i sit samarbejde med produktionsselskabet A24 lavet et kærlighedsbrev til de horrorfilm, der blev lavet i 1970’erne. Han taler direkte ind i diskussionen om begrebet elevated horror, der deler gyserfilm op i et A og B hold; i kunst og underholdning. Med X gør A24 og West op med den distinktion. Slasherfilm er mere end bare sex, stoffer og vold. Det er også et håndværk.”
Læs mereMORBIUS: Sony taber (edderkoppe)tråden
“Morbius har et gennemgående problem der overskygger alt andet: den ved på intet tidspunkt, hvilken slags film den skal være. Skal den være en superheltefilm, som Marvel-logoet antyder, eller skal det være en vampyrfilm, som emnet lægger op til? For det er tydeligvis hverken den ene eller den anden.”
Læs mereKAPTAJNENS HJERTE: Lavet af stål og tegnet med kul
“Når kaptajnen vender tilbage til fast jord med en afsluttet karriere som kaptajn, undres han over, hvorfor han ikke får noget ridderkors og bliver glemt af sin omverden. Svaret er måske, at de bombastiske begivenheder i hans liv nok var gode på tabloid-forsiderne, men ikke så mange andre steder.”
Læs mereLICORICE PIZZA: PTA er tilbage – og han har aldrig været sjovere eller blødere
”Anderson har prioriteret nostalgi, skæve karakterer og søde, ligegyldige øjeblikke over den egentlige historie. Filmen er en kærlighedserklæring til 1970’ernes forstads-Los Angeles før noget andet.”
Læs mereSPEAK NO EVIL: En sadistisk og dybt ubehagelig dansk gyserthriller
“Tafdrup-duoens nyeste film får ikke gåsehuden til at springe frem eller hænderne til at sidde oppe foran ansigtet i forberedelse på det næste jumpscare. Men filmen er gennemsyret af et slags intenst ubehag, der får dig til at sidde uroligt i dit sæde – uden du nødvendigvis helt ved hvorfor.”
Læs mereSTUDIO 666: En besat Dave Grohl redder ikke Rock’n’Roll
”Hvis man, som undertegnede, ikke helt kan kalde sig en stor fan af hverken Foo Fighters eller rock generelt, bliver det nok ikke til den store filmoplevelse. For selvom Studio 666 i første omgang er en komisk gyserfilm, så er det svært at adskille filmen fra bandet.”
Læs mereJEEN-YUHS: Et uperfekt portræt af en uperfekt kunstner
”At Coodie Simmons først nu, 24 år efter han begyndte at optage Kanye West, udgiver den her dokumentar er et vidne om en rørende perfektionistisk tilgang, som nok mest af alt bunder i en dyb gensidig respekt og et gammelt venskab, der ønskes at blive æret på bedst mulig vis.”
Læs mereTHE LOST DAUGHTER: Et intimt portræt af en unaturlig mor
“Leda er hverken den kærlige moderfigur eller et skurkagtigt monster, men et fuldendt og på nogle måder dårligt menneske, vi selv får lov at tage stilling til.”
Læs mere