Ordet – Tidsskrift for Film og Medier
Tidsskrift for Film og Medier
ANMELDELSE: Klanen er ikke kronologisk. Til gengæld er den klog og korrupt. Den giver os gradvist, hvad der forekommer som alt for meget information, så vi som moralens vogtere kan klappe os selv på skulderen tidligt i filmen, før karaktererne selv kender deres egen skæbne.
Læs mere
Anmeldelse: Cirka halvvejs inde kan man være tilbøjelig til at give op, men så tipper filmen og udvikler sig til hvad der føles som et stedbarn af en farcekomedie og en installation i Scary Movie føljetonen.
Læs mere
Anmeldelse: Hovedkonflikten i filmen besidder egentlig en god mængde hestekræfter til at skubbe narrativet et godt stykke mod målstregen, men den mangler underliggende personkonflikter til at retfærdiggøre sit utal af vage dialogscener, komik og deslige.
Læs mere
ANMELDELSE: Free State of Jones har så meget godt på hjerte, men formår aldrig at blive egentligt rørende. Det
skyldes muligvis valget om at lade en hvid mand agere protagonist i en fortælling om
undertrykkelsen af sorte borgere.
ANMELDELSE : Gyserfilm må hjertens gerne være mystiske og åbne, så længe de føles konsekvente. I Blair Witch er det imidlertid svært at finde ud af, hvad omfanget af heksens kræfter egentlig er.
Læs mere
Anmeldelse: Det er nærmest blevet Nichols’ varemærke ikke at komme med alt for tydelige slutninger, og Midnight Special er ingen undtagelse. Filmen præsenterer ingen klare svar, men derimod en stramt fortalt fortælling, der skildrer få dage i en ekstraordinær persons liv.
Læs mere
Der er ikke et kedeligt sekund i Find Dory, der dog kammer en anelse over i filmens klimaks, hvor man kunne have ønsket, at der blev dvælet mere ved karakterernes indbyrdes forhold, for at skabe en større følelsesmæssig indlevelse.
Læs mere
The Lobster følger således en absurd form for logik, der dog viser sig overraskende nem at acceptere. Dette forhold skyldes ikke mindst Colin Farrell, der som David leder os gennem filmens univers i bedste deadpan-stil.
Læs mere
“Instruktør Todd Phillips, der er mest kendt for sin Hangover-trilogi, har med War Dogs skabt endnu en buddy-movie. Det er nemlig dynamikken mellem de to kammesjukker, den noget forsigtige David Packouz (Miles Teller) og den stærkt impulsive Efraim Diveroli (Jonah Hill), der holder filmen i gang. Og så ved vi, hvor vi er.”
Læs mere
“Rúnar Rúnarsson er ikke et navn, der tidligere har sagt mig noget, men efter at have set hans seneste film, vil jeg skrive mig det bag øret. Som det kommer til udtryk i Sparrows, er den islandske filmskaber tydeligvis en dygtig instruktør.”
Læs mere