Ordet – Tidsskrift for Film og Medier
Tidsskrift for Film og Medier
“Frank gider ikke engang have sex med Mia længere. Det var langt sjovere, da han forgæves forsøgte at varme hende lidt op. Nu vil han hellere ligge og tænke på sin fødselsdag. Der er en tristesse over at blive ældre, hvis man ikke har lært noget af sit liv, og hvis man holder op at begære.”
Læs mere
“Alt Jojo sig ønsker i verden er at passe ind, gøre sit fædreland stolt og være en god nazist. Men når man ved et uheld kaster en granat tilbage i hovedet på sig selv, og ens mor gemmer en jødisk pige på loftet, fører det uden tvivl til visse komplikationer på den sociale front. “
Læs mere
“Det er den type film, hvis humor i høj grad kommer af at vælte forventninger. Politiet kommer enormt tæt på et gennembrud, men ser det ikke for næsen af sig. Forsøget på at rengøre et blodigt bagsæde bliver hurtigt til et utæmmeligt kaos af fejltagelser. Mistænksom adfærd bliver opdaget hurtigere end det kan undskyldes.”
Læs mere
“Der er så mange lag af vittigheder og indforståede jokes i Double Tap, at det er en fornøjelse at følge med i den. Det distraherer fra, at man kunne undre sig over, hvor hovedkaraktererne dog får al den ammunition, de bruger på at skyde løs på zombierne fra.”
Læs mere
“Det er helt klart, at filmen er et forsøg på at lave en kvindelig version af de populære og succesfulde danske Klassefesten-film. Jagtsæson skyder dog sig selv i foden, ved at opgive originaliteten for at efterligne andre populære komedier.”
Læs mere
“Skal unge mennesker på tærsklen til puberteten virkelig kunne relatere til de tre hovedkarakterer? For i så fald skal de gøre det i selskab med en voksen grundet dens R-rating. Eller er humoren netop målrettet de voksne, der vil gå biografen for at se tre børn forveksle en førstehjælpsdukke med en sexdukke?”
Læs mere
“Ganatra og Kalins nye komedie er kritisk, men den holder sig fra nogensinde at blive grov eller udskejende. Måske derfor er filmen mere hyggelig end lårklaskende morsom.”
Læs mere
”Selvom jeg savner den spandeksprydede fantasifuldhed, så elsker jeg GLOWs komplicerede, kriseramte og fuldkommen menneskelige karakterer. De er nogle er de mest velrealiserede figurer, jeg nogensinde er stødt på. De problemer de kæmper med, er altid præget af livets små, altødelæggende overraskelser. Den karakter- og plotmæssige cocktail er særdeles velsmagende.”
Læs mere
“Dialogen er mere intellektuel end direkte morsom, men der ligger også en knastør, underspillet humor i personernes reaktioner og undvigelser, især Léonard, der bruger meget af sin bogturne på at forklare, hvordan hans tydeligt selvbiografiske bøger om hans mange affærer teknisk set er fiktion.”
Læs mere
”Hvis jeg skulle koge budskabet i Zara Hayes’ komediefilm Poms – Dans for livet ned til én sætning skulle det netop være dette. At den høje alder ikke skal sætte begrænsninger for at have det sjovt og prøve nye ting. Filmens formål vakler dog, da de selvsamme kvinder, der gennem halvanden times underholdning skal nedbryde vores fordomme om gamle pensionister, oftest ender med at være til grin på bekostning af alderen.”
Læs mere