Ordet – Tidsskrift for Film og Medier
Tidsskrift for Film og Medier
“Den anden side tager for sig af genrens klicheer. Den fornyer ikke eller udfordrer. Men den tager formlerne og skraber noget af Hollywood bort. Tilbage står en simpel historie uden for mange billige chokeffekter, storladne replikker eller udbygninger på universet.”
Læs mere
”Der bliver tævet, ydmyget og maltrakteret, så hatten passer, men uhyrlighederne går hurtigt fra at være klamme og forfærdelige til mest af alt lidt… fortærskede og, ærlig talt, ret kedelige”
Læs mere
”Der er dog steder i Zombi Child, hvor Bonello åbenbarer sit kunstneriske potentiale og viser sin kompromisløse stil frem. Dette både igennem det dystre, drømmende og foruroligende soundtrack, som han selv har komponeret, og de ominøst dvælende billeder af de måneskinsilluminerede sukkerplantager på Haiti og den parisiske pigeskoles mørklagte korridorer.”
Læs mere
“Det er på en måde poetisk og charmerende plat, at ingen kan se de traumer, han påfører hende. At hele verden prøve at overbevise hende om, at ‘du husker forkert, du lyver og du skal slappe af.’”
Læs mere
”Ligesom hvordan en komiker skal forstå timing og levering for at frembringe latter, skal man have en præcis kontrol over filmsproget, fra lyd til billede til klipning, for at frembringe skræk. Yoon Sung-hyun viser med kun sin anden spillefilm, at han har den kontrol.”
Læs mere
“Præmissen kan ved første øjekast virke noget plat, og langt de fleste vil nok være skeptiske, når de læser et handlingsreferat af Countdown. Forhåbentlig skal det ikke forhindre folk i at tage i biografen, for når først man accepterer præmissen, er filmen langt hen ad vejen overraskende velfungerende.”
Læs mere
“Eli bruger alle de typiske middelmådige gyser-tricks til at opnå et billigt gys. Det lader til, at instruktøren og forfatterne ikke har haft én eneste original idé, da de skrev de uhyggelige scener, hvilket gør filmoplevelsen forudsigelig og kedelig.”
Læs mere
“Child’s Play forsøger ikke at skjule sin absurditet, for det er netop den, der gør filmuniverset til noget særligt. Og på trods af nogle mere eller mindre typiske, dårlige beslutninger fra karakterernes side bringer filmen noget nyt til franchiset, som gør det relevant for en ny generation.”
Læs mere
“Det er som om du selv har drukket af den hallucinerende urtedrik, filmens karakterer tripper på, og nu sidder tilbage i biografsædet helt blæst og borte. En hypnotisk, vanvittig og fantastisk smuk op-levelse – på en virkelig fucked up måde.”
Læs mere
“Voldsomhederne bliver præsenteret med mærkbar respekt. Ligesom i film om Holocaust er der et forsøg på at være så autentisk som muligt uden at dykke ned i chok-faktoren; virkeligheden skal ikke billiggøres af overdramatisk pladder.”
Læs mere