“Filmen er ikke for sarte sjæle, men det er en exceptionelt effektiv og medrivende film, der bevidstgør tilskueren om, hvordan det føles at leve i en krigszone. Budskabet er da heller ikke til at tage fejl af: tusinder – hvis ikke millioner – af civile gemmer sig bag lukkede døre i Syrien, mens brutal krig hærger udenfor.”
Læs mere
“Der er noget fascinerende over hele filmen – den omhandler et svindelnummer, som Édouard står bag, og hver handling har en reaktion, som nærmest følger Murphys lov uden at blive for meget. Alt, som kan gå galt, går galt, men det bliver aldrig pinligt. Tværtimod.”
Læs mere
C’est la vie er en hyggelig komedie, man umuligt kan undgå at blive i godt humør af. Filmen overrasker ingen og kommer bestemt ikke i nærheden af De Urørliges niveau (2011), men har man en forkærlighed til fransk romantik og velskrevet sarkastisk humor, bør man helt klart give den en chance.
Læs mere
“Det bliver imidlertid hurtigt klart, at vi ikke just er vidne til nogen “årets far”. Filmen tager i stedet fat på et mere interessant og nuanceret spørgsmål: kan man elske sin familie og stadig være en psykopat? Eller som påstand: kærligheden er også for psykopater.”
Læs mere
“Dalidas portræt når aldrig længere end skitsestadiet: I stedet for at give plads til at dvæle ved karakterudvikling og -psykologi, vælger Azuelos at spise os af med en lang række dødkedelige biopic-klichéer, som for eksempel replikker a la ”fra det øjeblik hun blev født, var hun noget særligt” og glitrende montagesekvenser en masse.”
Læs mere
“Happy End er en montage af dysfunktionalitet, der er velfungerende på underholdende og hjerteskærende vis, som satirisk kommentar til det bedre europæiske borgerskabs forseglede bobbel af privilegier.”
Læs mere
”Léonor Serraille har et klart talent, og hun får nogle stærke, naturalistiske performances ud af meget af castet. Det er Dosch’ første hovedrolle, men hun er overbevisende og underholdende. Hun bærer hele filmen med en febrilsk, nervøs energi, og bakkes op af små men effektive performances.”
Læs mere
“Django Reinhardt var en ekstremt talentfuld musikant. Selv hvis man ikke kender ham på navnet, kender man hans lyd, for han var den toneangivende skikkelse i 1930’ernes swing og en af jazzmusikkens faderfigurer (…) Derfor var det en svær skuffelse at bemærke, at filmens skabere tilsyneladende var mere interesseret i alle andre aspekter af mandens liv end hans musikalske talent.”
Læs mere
“Det er yderst fornøjeligt at se de milde scener udfolde deres bløde humoristiske undertoner, og Isabelle Huppert, med hendes underspillede lune, er ideel i rollen som Liliane.”
Læs mere
“. Det er historien om en mand, drevet af sin passion for udforskningen af det ukendte, og sin trang til kvindeligt selskab, hvilket undervejs kræver sine ofrer.”
Læs mere