Ordet – Tidsskrift for Film og Medier
Tidsskrift for Film og Medier
“Med stærke skuespilpræstationer fra alle involveret (og i særdeleshed debutanten Isaure Multrier), er Amanda lige så let og varm, som den er barsk og rørende. Fuld af lyrisk realisme forsøger den ikke at finde en mening i verdens galskab, men måske at bearbejde en virkelighed der ofte synes præget og plaget af usikkerhed og opbrud.”
Læs mere
“Det kunne i princippet være rigtig sjovt – for Gad er en sjov mand. Men serien er bare… ja, måske ville pinlig være ordet. Eller måske ikke engang. De fleste jokes handler om forskellen mellem den franske kultur og den amerikanske. Gad kan ikke finde ud af, hvorfor dick jokes er så sjove, og når han prøver at flirte med en ung pige, ender han med et polititilhold.”
Læs mere
“Hver indstilling i Ava er som et vintagepostkort fra 1970’ernes franske riviera. Den glødende varme fra solen og Avas fyrige vildskab brænder igennem hvert billede. Heden spreder sig til biografsæderne, og du overrumples af de følelser og sanser, som filmens univers vækker i dig.”
Læs mere
“Problemet med Transit er dog, at den ikke er subtil nok. Pointerne i den tidsløse verden og dens paralleller til Georgs indre kamp bliver for tydelige. Man er næsten aldrig i tvivl om, hvor vi er i karakterudviklingen eller dramaturgien, og hvis man var i tvivl om det mindste, bliver det forklaret med en fortællerstemme.”
Læs mere
“Det er en uvirkelig virkelighed at rejse ud i rummet, og det er nok netop derfor, det er så fascinerende at komme med helt ind i maskinrummet.”
Læs mere
”Hele castet er essentielt for Alle ved det. Selv mindre biroller på to minutter virker til at have et fuldendt indre liv – som om de fortsætter deres hverdag længe efter, der klippes væk fra dem. Det er ikke karakterer, men mennesker. Det er ikke kostumer, men tøj. Det er ikke sets, men huse, som folk bor i.”
Læs mere
”Ligesom i gennembruddet Gomorra (2008) lægger Garrone ikke fingre imellem, når den italienske underverdens voldelige sammenstød skal skildres. Det er nådesløst ubehageligt at overvære, hvordan vores splejsede hovedperson med den nasale røst bliver mere og mere forslået.”
Læs mere
“Juliette Binoche er en uvurderlig skat, og hun leverer her en tre-i-en optræden som fraskilt mor, forelsket 24-årig i 50-årig krop, og fortvivlet kvinde, der langsomt helbredes. Hun giver den hele armen og bærer filmen i mål selv gennem dens mindre spændende dele.”
Læs mere
“Det er en personlig fortælling om virkelige mennesker, og i modsætning til sin amerikanske modpart Spotlight (2015) er der ikke en klar opbygning eller store ”momenter”. Grâce à Dieu er mere interesseret i, hvordan disse menneskers hverdag er blevet berørt.”
Læs mere
“Vogterne beviser at der stadig er nye krigshistorier fra første verdenskrig at fortælle. For hvor mange andre film positionerer sig midt i krigens ubarmhjertige blodbad, tager Vogterne sit udgangspunkt langt væk derfra – i alt det, der blev glemt, mens krigen rasede.”
Læs mere