Ordet – Tidsskrift for Film og Medier
Tidsskrift for Film og Medier
“Med stærke skuespilpræstationer fra alle involveret (og i særdeleshed debutanten Isaure Multrier), er Amanda lige så let og varm, som den er barsk og rørende. Fuld af lyrisk realisme forsøger den ikke at finde en mening i verdens galskab, men måske at bearbejde en virkelighed der ofte synes præget og plaget af usikkerhed og opbrud.”
Læs mere
“Det er som om du selv har drukket af den hallucinerende urtedrik, filmens karakterer tripper på, og nu sidder tilbage i biografsædet helt blæst og borte. En hypnotisk, vanvittig og fantastisk smuk op-levelse – på en virkelig fucked up måde.”
Læs mere
“Så hvorfor fungerer det ikke? Først og fremmest fordi det bliver kedeligt. Vi kender alle historien og har set den gengivet utallige gange i fakta og fiktion. Fundet af de gamle optagelser har en nyhedsværdi, som betager og fascinerer i begyndelsen. Men når vi når til selve affyringen, har effekten lagt sig, og der tilføjes intet nyt.”
Læs mere
”Det er billigudgaven af The Bourne Identity (2002) blandet med overskyet polsk realisme, og resultatet er ikke ligefrem det bedste af begge verdener. Forhastet og forvirret skøjter filmen for let og for hurtigt gennem halvhjertede identitetskriser og følelseskolde familiekvaler.”
Læs mere
“Tårnet fastholder en lethed og en varme, som måske burde stritte mod historiens hårde kerne. Men Wardi er blot et barn, og hun ser på verden med en uskyldig optimisme, som smitter.”
Læs mere
“Tilsat nogle Jamie Oliver-værdige skud af lækker, fed mad, er Ramen Shop en film til de lange og udmagrende dage, hvor du bare vil slå fødderne op og lade dig forkæle. Varm, velsmagende og velkendt på den hyggelige, comfort food-agtige måde.”
Læs mere
”De nøgne ørkensletter og farvestrålende folkeklæder blandes med skud af blodige lig og krøllede pengesedler i en naturlig synkretisme, der synes at betragte godt og ondt som to sider af samme sag.”
Læs mere
“Man kan passende spørge sig selv, om et indtagende ydre og hurtigt vid virkelig kan klare alle problemer. Earl (Clint Eastwood) kan i hvert fald snakke sig ud af det meste, hvad enten det er forsømmelse af familien eller et bagagerum fyldt med 100 kg kokain.”
Læs mere
“Engle går i hvidt er en film, som begejstrer anmelderne mere end det betalende publikum. Ikke fordi man skal have et særligt øje eller være en særlig filmsnob for at forstå filmens kvalitet, men fordi det er en trist og barsk og fåmælt og ikke særlig lettilgængelig film.”
Læs mere
“Havde filmen fokuseret mere på NASA, Ampollo-missionerne eller rumkapløbet mellem USA og Sovjet, er det ikke sikkert, at den havde været en dårligere film. Men den havde ikke haft samme næsten eksistentielle karakter, og det havde været en skam.”
Læs mere