A SYRIAN LOVE STORY: Vi er ens i krig og kærlighed

Af Ditte Fiil Ravn

Flygtningekrisen. Det altoverskyggende emne som 2015 vil huskes for – en tid hvor vores menneskesyn og næstekærlighed skulle til eksamen, og hvor vi langt fra har bestået. Europa står i stilstand, og krigen i Syrien løber kun hurtigere. Hvad der er glemt er empatien; Alle er vi mennesker med hjerter, der banker for dem, vi holder kære. Et faktum, som Sam McAllisters A Syrian Love Story minder os om. Det her er muligvis en af 2015’s vigtigste film, som burde være obligatorisk visning for et handlingsløst og fremmedfjendsk Europa.

Instruktøren har fulgt ægteparret Amer og Raghda gennem fire år. Hvad der startede som en historie om en fængslet mor og kone bliver en beretning om Syrien, kærlighed og en families overlevelse. Assads regime bliver mere ondskabsfuldt og blodsudgydelserne større, så den lille familie må flygte til Lebanon og videre til Frankrig. Men Raghdas revolutionære jeg og arrede sjæl kan ikke finde ro i et fremmed land, mens hendes eget bliver revet op med rødderne. Amer fokuserer på det bedste for familien og savner den kone, han engang elskede så højt. Deres forhold er udsat for kæmpe pres – ligesom børnene, hjemlandet og familien.

Fra start føler man sig inviteret og inkluderet. McAllisters egen tætte relation til familien er ej heller skjult, og sammen med ham bliver vi forelsket i denne lille gruppe, hvor tre-årige Bob livsglad løber forbi ruinerne, og Amer drømmende beskriver sin kærlighed til Raghda. Familiens næstældste søn skriver opgave om Assad, mens han kritiserer ham, og den ældste er håbløst forelsket i sin eks-kæreste. Der er ikke langt fra Vesten til Østen, når vi blot lærer hinanden at kende.

ANMELDELSE AF:
A Syrian Lovestory

ORDET SYNES:5-stars

PROD. ÅR:
2015

INSTRUKTØR:

Sean McAllister

LAND:
UK, Frankrig, Syrien, Lebanon

Men alt er jo indlysende ikke fryd og gammen i Syrien. Som filmen skrider frem, bliver situationen kun værre og værre, parallelt med at Amer og Raghdas forhold gør det samme. Som en kommentar til hinanden udvikler de sig begge fra idyl til total ødelæggelse med knuste håb og utallige ofre. Amer vil flygte til Europa og skabe et bedre liv for sin familie, mens Raghdas hjerte banker for at deltage i kampen mod regimet; en problematik man kun kan forestille sig tusindevis findes i.

Især filmens ellers lille glædesspreder Bob kan heller ikke bære alt ulykken. Bob græder ved synet af gamle familiebilleder og siger med bævrende stemme, at Assad er et dyr, som ødelagde hele Syrien. Han er så vred på ham, at han vil dræbe ham. Store, barske ord af en tre-årig, hvis barndom er forlist i råb, skrig og endegyldig forvirring. Alvoren er slående og skræmmende.

De forskellige aspekter af krisen italesættes af Amer, Raghda og familiens børn, og vi får deres syn på Europas involvering, krigen og livet som flygtning. Det giver et helstøbt portræt af noget, der for flere er så svært at forstå. A Syrian Love Story har sat et virkeligt ansigt på den krise, så mange gerne vil glemme; men disse ansigter glemmer man ikke, og deres håb og kærlighed er så genkendelig, at vi kun kan se os selv i dem.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *