SWISS ARMY MAN

Af Jakob Freudendal 

Anslaget i den prisvindende, Swiss Army Man, er noget af det bedste jeg har set. Strandet midt på en øde ø er den fortabte australier, Hank (Paul Dano), mere end klar til at tage sit eget liv. Netop som løkken strammes om hans hals, ser han en person skylle op på strandbredden. Håbet skinner ud ad øjnene på den desperate Hank, men da det hurtigt bliver tydeligt, at det blot er et lig, der ligger og skvulper i bølgerne, vender han endnu en gang tilbage til løkken – indtil liget begynder at prutte og plaske rundt i vandet.

Det er cirka heromkring, at Paul Dano sætter sig overskrævs på Daniel ’Potter’ Radcliffes ryg og bruger hans pruttende korpus som vandscooter.

En sjælden gang sker det, at der kommer en film, der kan slippe afsted med vitterligt alting. Swiss Army Man er sådan en film. Med et grundpræmis så absurd, at indie-festivalen nummer et, Sundance, valgte at smide en større sum penge i projektet, beviser Swiss Army Man, at man sagtens kan lave en glimrende indie-produktion spækket med lommefilosofisk pladder og overdreven fald-på-halen-komik.

Swiss Army Man bliver aldrig for meget – mest af alt fordi, den egentlig ikke er helt så unik, som den lyder. Filmen formår hele tiden at balancere det dybt absurde med det klassiske – man skal eksempelvis ikke se med længe, før man tydeligt mærker de mange referencer til andre Robinson Crusoe-fortællinger, såsom Cast Away (2000). På den måde binder værket bro mellem det skingrende sindssyge og det velkendte på yderst elegant vis.

ANMELDELSE AF:
Swiss Army Man

ORDET SYNES:4-stars

PROD. ÅR:
2016

INSTRUKTØR:

Dan Kwan & Daniel Scheinert

LAND:
USA

Hank udvikler næsten med det samme et dybtfølt forhold til Manny, der sidenhen også viser sig at kunne snakke, gylpe drikkevand fra sin mund og bruge sit erigerede lem som kompas. Dette er grundstammen for, hvad der næsten må betegnes som årets ultimative bromance. Paul Dano, der altid er garant for at spille røven ud af bukserne, står i glimrende kontrast til Radcliffes udtryksløse lig med sin flair for både det overdrevent dramatiske og det subtile.

Det er dog ganske uundgåeligt Radcliffe, der ender med at stjæle billedet for sin pragtpræstation som det talende lig Manny. Selv når han leverer corny-replikker gennemsyret med lommefilosofi af værste skuffe, er det overbevisende i en sådan grad, at man slet ikke ænser replikkernes karakter – altså, sådan næsten.

Dan Kwan og Daniel Scheinert er begge debuterende instruktører, og Swiss Army Man lover uhyrer godt for deres fremtidige karrierer. Filmen kører rundt i hele følelsesregistret, hvor særligt de første to akter er intet mindre end geniale. Problemerne begynder først for alvor at opstå hen mod filmens ende, hvor den begynder at bryde med sin egen form i et forsøg på at give en meningsfyldt slutning .

Swiss Army Man kan opleves på CPH:PIX, hvor den også er nomineret i hovedkonkurrencen for bedste nye talenter.

Kommentarer