Anmeldelse
SUNSET: Så hemmelighedsfuldt, at det faktisk bliver kedeligt

Af Vanessa Christine Bang

Sunset varer 142 min. Det er lang tid, når man har følelsen af, at der ikke sker nogen form for forløsning. Tilskueren bliver dystert og yderst hemmelighedsfuldt holdt hen stort set hele filmen, hvilket gør det svært at gennemskue, hvad instruktør og manuskriptforfatter László Nemes (manden bag Sauls søn, 2015) egentlig gerne vil fortælle.

Den unge Irisz Leiter (Juli Jakab) ankommer i 1913 til Budapest for at søge arbejde hos den fornemme og legendariske hattebutik, der engang tilhørte hendes afdøde forældre. Man skulle måske tro, at så var jobbet sikret, men sådan forholder det sig langt fra. De ansatte i hattebutikken har det meget anstrengt med Irisz ankomst, og der bliver stirret og hvisket en del i krogene. Hun er mildest talt uønsket. Men hvorfor? Resten af filmen søger Irisz svar på, hvad der er sket i fortiden, og det bliver med livet som indsats.

Filmen er langtrukken og tager sig god tid, hvilket kan være rigtig meningsfuldt og givende, hvis man som tilskuer har en fornemmelse af, at det er tiden værd. Som i Paul Thomas Andersons film Phantom Thread (2017), hvor karakterernes mystiske og pudsige forhold gør filmen latent på en medrivende måde, og derfor er man villig til at investere energi, refleksion og tid.

Men karaktererne i Sunset er flade og uinteressante og ryster ikke noget nyt af sig. Replikkerne er knappe, og karaktererne interagerer ikke rigtig med hinanden – for de skulle jo nødig komme til at afsløre, hvad der egentlig foregår. De fungerer mere som tomme figurer, der kun består af et ydre lag. Faktisk sker der en masse ting i de ydre lag – Sunset er nemlig fyldt med intriger, drama, vold, skud, blod, drab og ondskab, men det er sjældent en garanti for et spændende udfald.

Det skal dog siges, at den unge Irisz Leiter, som bliver spillet af den dygtige ungarske Juli Jakab, i aller højeste grad løfter filmen. Juli Jakab er et indtagende omdrejningspunkt, som med en stærk indlevelse giver liv og stemning til en ellers kedelig film. Irisz Leiter er en egenrådig, modig og stædig kvinde, der nægter at rejse hjem igen, selvom hun adskillelige gange bliver sat på toget med den besked, at hun ikke har noget at gøre i Budapest.

Kameraet følger nøgternt hendes åndedræt og udmattede øjne, og man får god tid til at studere hendes reaktioner. Man fornemmer, at hun er en medtaget kvinde, som trods modstanden nægter at give op, også selvom det kan koste hende livet. Men hvad der er så vigtigt, at hun sætter sit liv på spil flere gange, står mig stadig uklart. Det mørke og hemmelighedsfulde ender med at blive trættende. Sunset er en film som hermetisk lukker sig om sig selv og virker ekskluderende.

Kommentarer